Bekendtgørelse om
postvirksomhed og
postbefordring

BEK nr 1313 af 14/12/2004 (Gældende)

 

Udkastets fulde tekst

Bekendtgørelse om postvirksomhed og postbefordring

  1. UDKAST
    Forslag
    til
    Lov om ændring af postloven1
    (Rammer for den fremtidige postbefordring)
    § 1
    I postloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 461 af 27. april 2023, foretages følgende ændringer:
    1. I § 2, stk. 1, udgår »og erhvervsmæssig omdeling af uadresserede forsendelser«.
    2. § 2, stk. 3 og 4, ophæves.
    3. § 3, stk. 4, affattes således:
    »Der kan meddeles tilladelse enten til lokal postbefordring eller landsdækkende postbefordring.
    Virksomheder med tilladelse til landsdækkende postbefordring skal udbyde et standardprodukt til
    ensartede priser til hele landet inden for de tjenester, de udbyder.«
    4. I § 5, stk. 2, udgår », som ikke er pålagt befordringspligt, jf. § 14,«.
    5. I § 6, stk. 3, udgår », som ikke er pålagt befordringspligt efter § 14,«.
    6. I § 7, stk. 1, udgår »og uadresserede«.
    7. § 8, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
    »Ejendomme beliggende i landzone skal have en brevkasse placeret ved indkørslen fra offentlig vej
    eller privat fællesvej.«
    8. § 8, stk. 3, 1. og 2. pkt., affattes således:
    »I fritidshusområder skal der opstilles brevkasseanlæg centralt placeret eller ved indgangen til
    fritidshusområdet. Fritidshuse, som er beliggende uden for fritidshusområder, skal have en
    brevkasse placeret ved indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej.«
    9. § 13 affattes således:
    1
    Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for
    udvikling af fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet (EF-Tidende 1998, nr. L 15, side 14), som ændret ved
    direktiv 2002/39/EF af 10. juni 2002 for så vidt angår yderligere åbning af Fællesskabets marked for posttjenester (EF-Tidende 2002, nr. L 176, side 21)
    samt direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i
    Fællesskabet (EU-Tidende 2008, nr. L 52, side 3).
    Transportmin. J. nr. 2023-1738
    2
    Ȥ 13. En kommune meddeler transportministeren oplysning om, hvilke postmodtagere som har
    krav på at få forsendelser afleveret direkte til boligen, jf. § 9.
    Stk. 2. Transportministeren opretter og ajourfører en database over de i stk. 1 nævnte
    postmodtagere.
    Stk. 3. Transportministeren skal give postvirksomheder med tilladelse til erhvervsmæssig
    postbefordring, inden for disses geografiske dækningsområder, adgang til oplysninger om navn og
    adresse på postmodtagere, som har krav på at få forsendelser afleveret direkte til boligen.
    Stk. 4. Oplysninger, som en postvirksomhed har fået adgang til i medfør af stk. 3, må kun
    anvendes af postvirksomheden i forbindelse med befordring af forsendelser for andre.
    Stk. 5. Bortset fra den i stk. 3 nævnte videregivelse, må der ikke gives adgang til oplysninger om
    personer, der har navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister.
    Stk. 6. Transportministeren kan udpege en postvirksomhed til at varetage administration,
    ajourføring og videregivelse af oplysninger om post direkte til boligen, jf. stk. 2 og 3.
    Stk. 7. Transportministeren kan indgå kontrakt med en virksomhed om oprettelse og ajourføring
    af databasen og videregivelse af oplysninger om post direkte til boligen, jf. stk. 2 og 3.«
    10. Overskriften før § 14 affattes således:
    »Varetagelse af posttjenester«.
    11. § 14 affattes således:
    »§ 14. Transportministeren sikrer postbefordring af følgende:
    1) Gratis blindeforsendelser på op til 7 kg.
    2) Adresserede forsendelser til og fra udlandet samt til og fra Færøerne og Grønland, herunder
    rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser.
    3) Adresserede indenlandske rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser samt
    forkyndelsesbreve.
    4) Adresserede forsendelser til og fra øsamfund, herunder ved etablering af faciliteter, som
    postvirksomheder kan benytte.
    5) Andre adresserede forsendelser, herunder enkeltforsendelser.
    Stk. 2. Transportministeren kan udbyde og indgå kontrakt med en eller flere postvirksomheder om
    befordring af en eller flere af de i stk. 1 nævnte opgaver.
    Stk. 3. Transportministeren kan udpege en postvirksomhed til at varetage befordring af de i stk. 1,
    nævnte opgaver.
    Stk. 4. Transportministeren kan udpege en postvirksomhed til at varetage de forpligtelser i henhold
    til EU’s postdirektiv og Verdenspostkonventionen, der ikke allerede varetages af
    postvirksomhederne.
    Stk. 5. Ved varetagelse af postbefordring efter stk. 1, nr. 2, efter udbud eller ved udpegning, jf. stk.
    2 og stk. 3, skal postvirksomheden overholde beslutninger fra Verdenspostforeningen og
    internationale aftaler, herunder vedtagne standarder på postområdet.«
    12. § 15 affattes således:
    »§ 15. Postvirksomheder, som udfører postbefordring efter udpegning, jf. § 14, stk. 3, skal for
    posttjenester, som er omfattet af § 14, stk. 1, nr. 2-5, anvende takster, som er omkostningsægte,
    gennemsigtige og ikkediskriminerende.«
    3
    13. I § 16 ændres »og efter anmodning fra den befordringspligtige postvirksomhed bestemme, at den,
    som udfører regelmæssig befordring på dansk territorium eller fra Danmark til udlandet, mod
    vederlag skal medtage forsendelser omfattet af befordringspligten« til: », bestemme, at den, som
    udfører regelmæssig befordring på dansk territorium eller fra Danmark til udlandet, mod vederlag
    skal medtage forsendelser, som staten er forpligtet til at befordre«.
    14. § 17 ophæves.
    15. Overskriften før § 18 ophæves.
    16. § 18 ophæves.
    17. Overskriften før § 19 affattes således:
    »Udgivelse af frimærker og det offentlige postnummersystem m.v.«
    18. § 19 ophæves.
    19. § 20 affattes således:
    »§ 20. Transportministeren sikrer, at der udstedes frimærker, som skal være påtrykt »Danmark«.
    Stk. 2. Transportministeren kan indgå kontrakt om udstedelsen af disse frimærker med en
    virksomhed eller anden selvstændig juridisk enhed eller gøre det til et vilkår ved udpegning af en
    postvirksomhed. .
    Stk. 3. Transportministeren kan bestemme, at andre former for bevis for forudbetaling for
    postbefordring af en postforsendelse også kan anvendes i den internationale postudveksling.«
    20. § 21 affattes således:
    Ȥ 21. Transportministeren vedligeholder det offentlige postnummersystem til brug for den
    landsdækkende postbetjening og til sikring af den geografiske entydighed af vejnavne og adresser.
    Stk. 2. Transportministeren kan indgå kontrakt med eller udpege en postvirksomhed til at varetage
    vedligeholdelsen af postnummersystemet, jf. stk. 1.
    «
    21. I § 22 nr. 3, udgår »der ikke er pålagt befordringspligt«.
    22. I § 22 nr. 5, udgår », herunder regulering af den befordringspligtige postvirksomheds
    erstatningssatser«.
    23. Overskriften før § 23 affattes således:
    »Tilsyn, gebyr og klageadgang«
    24. § 23 affattes således:
    4
    »§ 23. Transportministeren fører tilsyn med postvirksomheders overholdelse af postlovgivningen
    og vilkårene for deres tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring.
    Stk. 2. Transportministeren fører tilsyn med, at tjenesterne på postmarkedet udføres i
    overensstemmelse med internationale forpligtelser, herunder postdirektivet og
    Verdenspostkonventionen. Transportministeren fører endvidere tilsyn med udviklingen på
    postmarkedet, herunder at markedet sikrer landsdækkende indsamling og omdeling af breve og
    pakker til ensartede priser for enkeltforsendelser. Transportministeren udfører kvalitetsmålinger
    heraf.
    Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af Trafikstyrelsens
    omkostninger ved varetagelse af det generelle tilsyn og ved udstedelse af tilladelser.
    Stk. 4. Gebyret for varetagelse af den generelle tilsynsindsats skal dække Trafikstyrelsens
    omkostninger forbundet med tilsynet, herunder markedsovervågning, statistikindsamling, analyser,
    kvalitetskontrol, klagesagsbehandling, oprettelse og ajourføring af en database over postmodtagere,
    som har krav på aflevering af forsendelser direkte til boligen m.v.
    Stk. 5. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der kun opkræves gebyr, hvis
    gebyret overstiger et bestemt beløb.
    Stk. 6. Transportministeren kan fastsætte regler om opkrævning, rentetilskrivning efter renteloven,
    rykkerskrivelser m.v.«
    25. I § 24 indsættes efter »for at sikre overholdelsen af postlovgivningen«: », markedsovervågning«.
    26. I § 25, stk. 1, udgår »eller distributionsvirksomheder«.
    27. I § 28, stk. 1, udgår », § 19«.
    28. I § 28, stk. 3, udgår »eller en virksomhed, der omdeler uadresserede forsendelser,«.
    § 2
    I lov om Post Danmark A/S, jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 6. juli 2011, foretages følgende
    ændringer:
    1. § 2, stk. 2, affattes således:
    »Hvis transportministeren efter § 14, stk. 3 eller § 14, stk. 4, i postloven udpeger Post Danmark
    A/S til at varetage befordring af adresserede forsendelser, vil Post Danmark A/S være forpligtet
    heraf.«
    2. § 6 ophæves.
    § 3
    I CPR-loven jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 23. maj 2022 foretages følgende ændringer:
    1. I § 10, stk. 2, nr. 3) ændres »der er pålagt befordringspligt efter postloven« til:
    »postvirksomheder med tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring«.
    5
    § 4
    Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 3.
    Stk. 2. § 1, nr. 7, finder anvendelse fra den 1. januar 2025 og § 1, nr. 8, finder anvendelse fra den 1.
    januar 2026.
    Stk. 3. Transportministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 18, nr. 27 og § 2, nr. 2.
    Stk. 4. For virksomheder, der i henhold til de gældende regler udøver erhvervsmæssig postbefordring
    uden tilladelse, finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil den 1. oktober 2024.
    6
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Den fremtidige postbefordring og dens finansiering
    2.2. Placering af brevkasser
    2.3. Tilsyn og gebyrfinansiering heraf
    2.4. Uadresserede forsendelser
    2.5. Modtagerdatabaser
    2.6. Det kronede posthorn
    2.7. Frimærker
    2.8. Postnummersystemet
    3. Konsekvenser for FN’s verdensmål
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    7. Klimamæssige konsekvenser
    8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    9. Forholdet til EU-retten
    10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    11. Sammenfattende skema.
    1. Indledning
    Den 27. juni 2023 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance,
    Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige en politisk aftale om at
    vedtage lovgivning om en ændring af indretningen af postsektoren fra 1. januar 2024, der afspejler
    udviklingen af postmarkedet og sikrer betjeningen af borgerne på de områder, hvor der fortsat er et
    behov for statslig regulering. Aftalen er gengivet som bilag 2 til lovforslaget.
    Parterne bag den politiske aftale er enige om at mødes i efteråret 2023 med henblik på at drøfte en
    nærmere tidsplan og vilkår for de planlagte udbud vedrørende betjening af ø-samfund, blindepost og
    udlandspost.
    Postloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 461 af 27. april 2023, har siden 2011 været genstand for flere
    ændringer i bestræbelserne på at tilpasse loven til det hastigt ændrede postmarked, herunder til det
    kraftige fald i brevmængder, der på grund af substitutionen til elektronisk kommunikation er accelereret
    betydeligt siden lovens vedtagelse. Gennem de seneste 15 år er brevmængderne faldet markant, medens
    antallet af pakker er steget, således at der i 2021 blev omdelt lige så mange pakker som breve.
    Brevmængderne er fra 2006 til 2022 faldet fra ca. 1.200 mio. stk. til ca. 150 mio. stk. årligt, medens
    pakkemarkedet er steget markant på grund af e-handel.
    De europæiske postmarkeder, herunder det danske, har siden den ved Europa-Parlamentets og Rådets
    direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld
    realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet (herefter benævnt postdirektivet)
    vedtagne fulde markedsåbning pr. 1. januar 2011 (visse lande dog fra 1. januar 2013) været frie,
    kommercielle markeder, udsat for konkurrence.
    7
    Efter postdirektivet er staten forpligtet til at sikre indsamling og omdeling af såvel indenlandske
    postforsendelser som grænseoverskridende forsendelser.
    Tilsvarende er staten forpligtet til at sikre borgere og virksomheder adgang til at sende og modtage
    breve og pakker m.v. til og fra medlemslandene i Verdenspostforeningen (Universal Postal Union
    (UPU)) efter reglerne i den internationale postkonvention, Verdenspostkonventionen.
    Danmarks forpligtelser efter postdirektivet og konventionen er hidtil sikret opfyldt ved, at staten har
    udpeget én befordringspligtig postvirksomhed til at udføre den landsdækkende postbefordring, hvad
    angår alle posttjenester, dvs., adresserede forsendelser i form af breve, pakker, dagblade samt uge- og
    månedsblade og lignende. I en individuel tilladelse er beskrevet virksomhedens forpligtelser
    (befordringspligt) og rettigheder.
    Postdirektivet anviser også muligheden for at købe posttjenester efter forudgående udbud. Endelig
    kan staten vælge at lade postvirksomhederne på markedet opfylde pligterne uden yderligere statslig
    regulering.
    Statens aftale med Post Danmark A/S om varetagelse af befordringspligten er udformet på baggrund
    af politiske aftaler mellem størsteparten af Folketingets partier (S, V, DF, LA, RV, SF og KF), herunder
    den seneste aftale indgået i 2016, der udløb i 2019. Aftalen – og de efterfølgende midlertidige
    forlængelser – omfatter en forpligtelse til indsamling og omdeling af breve, pakker, dagblade, uge- og
    månedsblade m.v. Den nugældende aftale med Post Danmark A/S udløber med udgangen af 2023.
    Med forslaget lægges der op til, at befordringspligten fra 1. januar 2024 varetages af markedet
    kombineret med offentlige udbud af blindeforsendelser, udlandspost, inklusiv indenlandske
    rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser, samt betjening af ø-samfund. Der lægges op til en
    trinvis indfasning af de tre områder, som skal sikre, at branchen kan byde ind, og at Post Danmark A/S
    kan omstille sin forretning.
    Baggrunden er, at ud over Post Danmark A/S omdeler et stigende antal private postvirksomheder
    pakker og breve over hele landet. På pakkemarkedet er der flere store internationale operatører, der
    tilbyder udbringning og indsamling af pakker i hele landet, også i udkantsområder. På brevmarkedet er
    der især to selskaber, Post Danmark A/S og DAO, der begge distribuerer breve landsdækkende.
    Ophævelse af den nuværende model med udpegning af en befordringspligtig postvirksomhed til fordel
    for en model, hvor ingen virksomhed udpeges til at løfte befordringspligten, indebærer, at
    virksomhederne mødes i konkurrence på lige vilkår. Dette antages at føre til skarpere konkurrence om
    betjening af såvel borgere som virksomheder.
    På pakkeområdet, hvor der i en årrække har været konkurrence mellem en række udbydere, tilbyder alle
    de store postoperatører en landsdækkende service til ensartede priser. Der er et stort antal
    pakkebutikker (ca. 2.500) og udbringning til alle adresser i Danmark på nær visse øer.
    Det er forventningen, at der på brevområdet tilsvarende vil blive tilbudt landsdækkende service også
    uden en befordringspligt. De store brevkunder – banker, forsikringsselskaber, kommuner, regioner osv.
    – har et nødvendigt behov for at kunne komme i kontakt med ikke-digitale borgere. Der er også stadig
    visse behov for fysiske breve til alle borgere, f.eks. valgkort. Det vil sikre, at der er en efterspørgsel efter
    en postservice, der dækker 100 pct. af borgerne i Danmark.
    8
    Det bemærkes, at virksomheder, som søger om tilladelse til at drive postvirksomhed, fremover bl.a.
    skal oplyse, hvorvidt de er landsdækkende eller ej. Hvis virksomheden har oplyst, at den er
    landsdækkende, og det efterfølgende skulle vise sig, at det er den alligevel ikke, så kan Trafikstyrelsen i
    yderste fald kunne tilbagekalde tilladelsen. Det er hensigten, at der fremover skelnes mellem to typer
    tilladelser til: 1) lokal postvirksomhed, 2) landsdækkende postvirksomhed.
    Landsdækkende omdeling betyder omdeling til alle adresser i Danmark, dog med undtagelse af
    levering til øerne, som kan ske inden for rammerne af en ordning vedrørende betjening af ø-samfund.
    For at kunne kalde sig landsdækkende skal den pågældende virksomhed til enhver tid kunne
    dokumentere, at virksomheden som minimum har et produkt (i alle vægtklasser) til ensartede priser til
    hele landet inden for de tjenester (dvs. henholdsvis breve og pakker), som de udbyder. .
    Det er vurderingen, at den fortsat faldende brevmængde vil medføre, at brev- og pakkemarkedet på
    sigt vil smelte sammen, således at skriftlig kommunikation vil blive distribueret som ”letpakker” (flade
    pakker). Dermed fungerer pakkedistributørernes netværk som en sikkerhed for landsdækkende
    postbetjening, herunder også for forsendelser af bl.a. breve mellem borgere.
    Samlet set taler dette for, at behovet for regulering af postbefordringen bør tage udgangspunkt i de
    faktiske markedsforhold, postkundernes behov for postservice i hele landet og den danske stats retlige
    forpligtelser efter postdirektivet og den internationale postkonvention.
    Det er hensigten, at befordring af internationale forsendelser, inklusiv indenlandske og udenlandske
    rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser samt blindeforsendelser og postbetjening af øsamfund i en overgangsperiode skal kunne håndteres ved udpegning af en postvirksomhed til at
    varetage disse opgaver.
    I takt med at staten træffer beslutning om at sende en eller flere af disse opgaver i udbud, udgår disse
    af den udpegede postvirksomheds varetagelse.
    Opgaverne udbydes forskudt i tid, da de kræver forskellige grader af forberedelse.
    Udbud af blindepost vurderes at kunne forberedes relativt hurtigt inden for 1 år, hvorimod betjening
    af ø-samfund formentlig vil kræve op til 2 års forberedelse bl.a. grundet øernes forskelligheder.
    Forberedelse af et udbud af udlandspost har en tidshorisont på op til 3-4 år henset til kompleksiteten i
    det internationale postområde. Udbuddene forberedes og gennemføres uden unødige forsinkelser.
    Det må forudsættes at postvirksomheder, som ønsker at deltage i de kommende udbud har tilladelse
    til landsdækkende postbefordring, jf. nærværende lovforslags § 1, nr. 3
    Lovændringen indebærer også, at virksomheder, som befordrer adresserede pakker i henhold til en
    forudgående aftale med afsenderen, såkaldte kontraktspakker, på ny bliver omfattet af postloven,
    herunder kravet om at indhente en tilladelse og være omfattet af Trafikstyrelsens retningslinjer for
    klagebehandling og tilsyn. Baggrunden er, at disse virksomheders forretningsmæssige aktiviteter er en
    naturlig del af postmarkedet og bør være underlagt postloven, også af hensyn til kunderne, jf. at de
    pågældende virksomheder hermed omfattes af det nævnte regelsæt for klagevejledning m.v.
    9
    Yderligere foreslås ændringer og præciseringer i et antal øvrige bestemmelser i postloven, herunder
    om placering af brevkasser på ejendomme i landzone og placeringen af brevkasseanlæg i
    fritidshusområder, om opdatering af reglerne for modtagerdatabaser, om vedligeholdelse af
    postnummersystemet, om udstedelse af frimærker med påtryk ”Danmark” samt om anvendelse af det
    kronede posthorn.
    Dertil kommer ændrede bestemmelser om Trafikstyrelsens tilsyn og opkrævning af gebyrer til dækning
    af omkostninger til varetagelse af det generelle tilsyn og udstedelse af tilladelser til postvirksomheder i
    medfør af loven.
    Endelig foreslås det, at de hidtidige bestemmelser vedrørende uadresserede forsendelser (reklamer
    m.m.) udgår af postloven, som herefter alene regulerer adresserede forsendelser (breve, pakker, m.v.).
    Det er derudover hensigten, at postvirksomheder i Danmark fortsat skal have fokus på bæredygtighed
    og arbejde for at mindske deres klima- og miljøbelastning, herunder at have fokus på nulemissionskøretøjer og at kunne håndtere genanvendelig emballage. Der oprettes derfor et
    bæredygtighedsforum for postoperatører med henblik på at sikre opmærksomhed på krav om f.eks. det
    udvidede producentansvar og CSR-rapportering, og de måder som postvirksomhederne kan håndtere
    dem på. Transportministeriet, herunder Trafikstyrelsen, og miljømyndighederne vil tage skridt til, at der
    afholdes møder samt foreslå emner til drøftelse.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Den fremtidige postbefordring og dens finansiering
    2.1.1. Gældende ret
    Ifølge postdirektivet er det grundlæggende krav til befordringspligten driftssikkerhed, og brugerne
    skal garanteres en passende og ikke-diskriminerende behandling, ligesom brugerne skal have
    fyldestgørende information om udbuddet af tjenester, vilkårene for deres levering og anvendelse,
    kvaliteten af den leverede tjeneste samt taksterne.
    I medfør af artikel 4 i direktivet kan medlemsstaterne udpege én eller flere postvirksomheder til at
    opfylde befordringspligten, så det sikres, at befordringstjenesten ydes på hele det nationale område. Der
    kan dog ifølge direktivet ikke udpeges flere virksomheder til at varetage de samme forpligtelser i samme
    geografiske område.
    Efter artikel 7, stk. 2, kan medlemsstaterne sørge for, at befordringspligten opfyldes ved at købe de
    pågældende tjenester efter de gældende EU-regler for offentlige indkøb, hvilket kan medføre, at der
    indgås kontrakt med en eller flere postvirksomheder om varetagelse af bestemte opgaver.
    Endelig kan en medlemsstat vælge at lade postvirksomhederne på det pågældende marked sørge for,
    at postdirektivets krav til befordringspligt opfyldes. Hvis de almindelige markedsmekanismer ikke kan
    opfylde dette, kan henholdsvis udpegning af en postvirksomhed eller køb af posttjenester efter udbud
    bringes i anvendelse.
    I henhold til postlovens nugældende § 2 forstås ved postbefordring erhvervsmæssig indsamling,
    erhvervsmæssig sortering eller erhvervsmæssig omdeling af adresserede forsendelser på op til 20 kg,
    herunder forsendelser til og fra udlandet.
    Ifølge postlovens nugældende § 14 udpeger transportministeren en virksomhed (den
    befordringspligtige postvirksomhed), som meddeles en individuel tilladelse til postbefordring og
    10
    pålægges en pligt til at befordre de posttjenester, som er nævnt i bestemmelsens stk. 3. Tilladelsen og
    vilkårene for opfyldelsen af befordringspligten offentliggøres af transportministeren.
    Post Danmark A/S er ved individuel tilladelse af 30. maj 2016 blevet udpeget som befordringspligtig
    postvirksomhed frem til den 31. december 2019. Denne udpegning er forlænget flere gange og udløber
    den 31. december 2023.
    Det følger af § 14, stk. 2, at den befordringspligtige postvirksomhed skal tilbyde brugerne et
    landsdækkende net af postkasser og postbetjeningssteder til indsamling og udlevering af forsendelser.
    I den gældende § 14, stk. 3, defineres det befordringspligtige område. Den befordringspligtige
    postvirksomhed skal tilbyde landsdækkende postbefordring af følgende posttjenester:
    1) Adresserede breve på op til 2 kg.
    2) Adresserede dag-, uge- og månedsblade o. lign., tidsskrifter samt adresserede forsendelser med
    et ensartet, trykt indhold, f.eks. kataloger og brochurer, på op til 2 kg.
    3) Adresserede pakker på op til 20 kg, herunder en pakketjeneste henholdsvis med og uden
    omdeling.
    4) Befordring af rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser.
    5) Befordring i indlandet af forsendelser fra udlandet og befordring af forsendelser til udlandet
    og til Færøerne og Grønland.
    6) Gratis befordring af blindeforsendelser på op til 7 kg.
    Med hjemmel i postlovens § 15, stk. 1, nr. 4, er der fastsat regler for postbetjening af mindre
    øsamfund.
    De befordringspligtige posttjenester følger med hensyn til vægt og dimensioner de tilsvarende
    befordringspligtige postprodukter, der er fastsat i EU og Verdenspostforeningen (Universal Postal
    Union (UPU)). UPU er et agentur under FN med 192 medlemslande, hvor der i
    Verdenspostkonventionen fastsættes regler for den globale udveksling af breve og pakker m.v.
    Det følger af postlovens § 15, stk. 2, at den befordringspligtige virksomhed for de posttjenester, der
    omfattet af § 14, stk. 3, nr. 1-5, skal anvende takster, som er omkostningsægte, gennemsigtige og ikke
    diskriminerende.
    Ifølge postlovens § 15, stk. 3, skal den befordringspligtige postvirksomhed anvende landsdækkende
    enhedstakster for breve og pakker, som indleveres til befordring som enkeltforsendelse.
    Ifølge § 15, stk. 4, skal transportministeren godkende takstfastsættelsen for indenlandske,
    frimærkefrankerede breve på op til 50 g, der sendes som enkeltforsendelse.
    Efter § 15, stk. 5, kan transportministeren i den individuelle tilladelse til den befordringspligtige
    postvirksomhed, jf. § 14, stk. 1, fastsætte regler om 1) at den befordringspligtige postvirksomhed skal
    overholde beslutninger fra Verdenspostforeningen (Universal Postal Union (UPU)) og internationale
    aftaler, herunder vedtagne standarder på postområdet, og 2) betaling af en bod for manglende
    opfyldelse af tilladelsen, herunder manglende opfyldelse af kvalitetskrav.
    2.1.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    11
    Formålet med realiseringen af det indre marked for posttjenester i EU er, at virksomhederne på
    postmarkedet gennem de almindelige markedsmekanismer kan sikre opfyldelsen af erhvervslivets og
    borgernes behov for postbefordring.
    Der er velfungerende konkurrence på det meste af postmarkedet i Danmark. På den baggrund foreslås
    gennemført en grundlæggende ændring, hvor hovedprincippet er, at postvirksomhederne på markedet
    kommer til at varetage størstedelen af posttjenesterne. Dog sikrer staten løsning af tre særlige opgaver
    gennem udbud: 1) gratis blindeforsendelser, 2) udlandspost, inklusiv indenlandske og udenlandske
    rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser, samt forkyndelsesbreve 3) postbetjening af øsamfund. Endelig etableres et sikkerhedsnet, hvis markedet ikke leverer: Staten er fortsat forpligtet til at
    sikre landsdækkende posttjenester til borgere og virksomheder. Når det derfor – på nær de tre nævnte
    områder – overlades til markedet at sikre dette, vil staten skulle følge op på, om markedet faktisk
    leverer disse tjenester.
    Staten sikrer således gennem udbud, at der fortsat er portofri befordring af post til og fra blinde i
    henhold til statens forpligtigelse i Verdenspostkonventionen. Blindeforsendelser er adresserede
    portofrie forsendelser, der indeholder kommunikationsmateriale for blinde. Der er tale om en
    almindelig postbefordringsopgave, som vil kunne løses af en postvirksomhed på markedet mod
    betaling.
    Staten sikrer desuden gennem udbud, at der etableres en fælles infrastruktur for distribution til de
    mindre ø-samfund. Infrastrukturen kan, afhængig af lokale forhold, bestå af brevkasseanlæg, postkasser
    og pakkebokse/nærbokse på øerne samt aflåste bokse på fastlandet til opbevaring af post til og fra
    øerne. På øer med 1-10 hustande etableres brevkasseanlæg eventuelt også pakkeboks på øen.
    Infrastrukturen står til rådighed for alle postvirksomheder. Det vil sige, at alle postvirksomheder vil
    kunne indlevere pakker og breve til ordningen. Samme operatør, som etablerer den fælles infrastruktur,
    er også ansvarlig for driften af denne, således, at der løbende kan modtages og sendes breve og pakker
    til og fra alle mindre øer. Beboerne skal kunne vælge mellem flere postoperatører. Det er dog frivilligt,
    om en postvirksomhed vil benytte sig af ordningen.
    Staten vil skulle betale den vindende operatør for omkostninger til etablering, vedligeholdelse og den
    løbende drift af infrastrukturen. Det lokale færgeselskab kan inddrages i levering og afhentning af breve
    og pakker ved den pågældende fælles facilitet på øen.
    Borgerne på de mindre øer skal som hidtil betale porto for de breve og pakker, som de ønsker at
    sende, eller som de har bestilt hjem f.eks. via internettet. Postvirksomhederne tilbyder generelt
    ensartede landsdækkende priser (porto) for indsamling og omdeling af breve og pakker.
    Endelig sikrer staten gennem udbud, at der fortsat kan sendes breve og pakker på tværs af
    landegrænser i henhold til statens internationale forpligtigelser i regi af Verdenspostkonventionen. Det
    gælder også rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser, som også skal tilbydes internt i landet
    i henhold til EU’s postdirektiv. Disse opgaver er hidtil varetaget af PostNord som led i aftalen med
    staten. Andre postvirksomheder vil også kunne udføre opgaven efter nogen forberedelse.
    Opgaven med indsamling og omdeling af forsendelser til/fra udlandet i UPU netværket, herunder
    rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser, vil i en overgangsperiode være forankret i et
    internationalt postcenter. Det indebærer, at en postvirksomhed, der indsamler en forsendelse, som
    ønskes befordret via UPU-netværket, skal overdrage denne forsendelse til det internationale postcenter,
    jf. postlovens § 6, stk. 4. Efter denne bestemmelse er en postvirksomhed, der indsamler en forsendelse,
    som den ikke selv kan levere frem til modtageren, forpligtet til mod betaling at overdrage forsendelsen
    til en postvirksomhed, som kan levere den i modtagerens geografiske område.
    12
    Hvad angår betalingsmidler (frimærker eller andet) tilsigtes der ikke ændringer i forhold til en
    situation, hvor staten indgår aftale med Post Danmark A/S om postbefordringen. Med lovforslaget
    foreslås det, at det er transportministeren, som drager omsorg for at sikre fortsat udstedelse af danske
    frimærker, så længe den internationale forpligtelse består i henhold til Verdenspostkonventionen. I
    forbindelse med et udbud tages der stilling til, hvorledes staten opfylder sine internationale forpligtelser
    til at udstede de omhandlede frimærker.
    Med hensyn til finansiering lægges der op til, at opgaven vedrørende postbetjening af ø-samfund og
    gratis befordring af blindeforsendelser må betragtes som offentlig service, som derfor vil skulle
    finansieres af det offentlige.
    Hvad angår befordring af indenlandske rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser sker
    dette til omkostningsdækkende priser og der forventes således ikke behov for statsligt økonomisk
    bidrag.
    Hvad angår forsendelser til og fra udlandet samt til og fra Færøerne og Grønland, herunder
    rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser, vurderes der ikke at være et fremadrettet behov
    for statsligt økonomisk bidrag, men det vil kunne opstå, da priserne for internationale forsendelser
    fastlægges i UPU, og ikke nødvendigvis vil medføre en rentabel forretning. Fra 2025 får medlemmerne i
    UPU dog mulighed for at indføre såkaldte ”selfdeclared rates” for små pakker og større breve, der
    dækker de store partier af post mellem medlemslandene, dvs., at medlemslandene selv kan fastsætte
    afregningspriser på op til 70 pct. af de hjemlige takster. Hermed må behovet for statslig kompensation
    antages at bortfalde. Eventuel statslig kompensation vil således alene vedrøre 2024, som skal kunne
    dokumenteres og efterprøves af en uafhængig revisor.
    2.2. Placering af brevkasser
    2.2.1. Gældende ret
    Ved den gældende postlov er der i § 8, stk. 1, fastsat ensartede vilkår for postmodtagelse i form af et
    krav om, at der skal være opstillet brevkasser ved indgangen til den enkelte parcel ved bygninger, villaer
    og rækkehuse med én eller flere husstande eller erhverv m.v.
    Det er dog i § 8, stk. 1, fastsat, at ved ejendomme, hvortil der hører landbrugsjord, skal brevkassen
    opstilles ved det naturlige skel til ejendommen (eksempelvis ved overgangen fra indkørsel til
    gårdsplads), dog således at ejeren som udgangspunkt ikke er forpligtet til at skulle anbringe brevkassen i
    en større afstand end 50 meter målt fra ejendommens bolig (stuehuset) med mindre ejeren selv måtte
    ønske en placering længere væk fra boligen (stuehuset), eksempelvis ved begyndelsen af indkørslen eller
    ved overgang til privat fællesvej eller offentlig vej. Ud fra lighedshensyn er bestemmelsen i praksis
    blevet håndhævet således, at reglen om de højst 50 meter fra brevkasse til bolig har været gældende for
    samtlige beboelsesejendomme beliggende i landzone, dvs. også for sådanne ejendomme uden
    landbrugsjord, som i alle øvrige henseender svarer til et parcelhus i byområderne.
    Af § 8, stk. 2, fremgår det, at der skal være opstillet brevkasseanlæg i eller ved etageejendomme med
    flere afleveringssteder (husstande, erhverv m.v.). Det påhviler ejeren at opstille brevkasseanlæg og at
    give postvirksomhederne adgang til anlægget.
    Af § 8, stk. 3, følger det endvidere, at der ved fritidshuse skal være opstillet brevkasser ved indgangen til
    den enkelte parcel. I fritidshusområder med fritidshuse, der er udstykket ifølge udstykningstilladelse
    udstedt efter den 1. januar 1973, skal der opstilles centralt placerede brevkasseanlæg.
    13
    I postlovens § 9, stk. 1, er det fastsat, at efter afgørelse fra de pågældendes kommune har
    postmodtagere, som er ude af stand til selv at hente post i brevkassen eller brevkasseanlægget, krav på
    at få adresserede forsendelser afleveret direkte til boligen. Bestemmelsen finder alene anvendelse på
    postmodtagerens folkeregisteradresse.
    2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    For at sikre lavest mulige omkostninger til varetagelse af postbefordring og dermed styrke grundlaget
    for varetagelse af postbefordring i landdistrikterne foreslås nedenstående ændringer, for så vidt angår
    kravet om brevkasser.
    Det foreslås, at ved ejendomme beliggende i landzone skal brevkassen senest den 1. januar 2025 være
    opstillet ved indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej. Der opstilles en brevkasse for hver
    husstand, med mindre postmodtagerne aftaler at benytte en fælles brevkasse. Brevkasserne opstilles i
    overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 727 af 24. juni 2011 om postbefordring og
    postvirksomheder, Bilag 1.
    Det foreslås endvidere, at der stilles krav om, at der senest den 1. januar 2026 skal være opstillet
    brevkasseanlæg i samtlige fritidshusområder enten centralt placeret eller ved indgangen til området. Ved
    fritidshuse, der er beliggende uden for fritidshusområder, skal der være opstillet en brevkasse ved
    indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej.
    Ved forslaget fjernes den eksisterende forskelsbehandling mellem fritidshusejere i fritidshusområder,
    der er udstykket ifølge udstykningstilladelse, udstedt efter den 1. januar 1973, og ejerne i de ældre
    fritidshusområder. De sidstnævnte har i dag blot en pligt til at opstille en brevkasse ved indgangen til
    parcellen, mens ejerne i de nyere fritidshusområder har pligt at opstille og vedligeholde centralt
    placerede brevkasseanlæg.
    Omdelingsfunktionen er det dyreste led i postbefordringen, og med forslaget om ophævelse af 50
    meter reglen i landzonen, således at brevkassen skal være placeret ved indkørslen fra offentlig vej eller
    privat fællesvej vil omdelerne på daglig basis fremtidig kunne spare mange kilometers kørsel.
    Forslaget ventes i lighed med forslaget om etablering af centralt placerede brevkasseanlæg i samtlige
    fritidshusområder, således at kunne bidrage til nedbringelse af postvirksomhedernes udgifter til
    omdeling af forsendelser. Den forventede optimering af postomdelingen vil således i sig selv indebære
    et mindre energiforbrug og dermed en mindre miljømæssig belastning i forhold til i dag. Begge forslag
    giver grundlag for en mere rationel drift af postvirksomhederne, hvilket vil tjene til at sikre fortsat
    kommerciel interesse i indsamling og omdeling også af breve.
    Der tilsigtes ikke nogen ændringer til § 9 om levering af post direkte til boligen til borgere, der er ude
    af stand til selv at hente post i brevkassen eller brevkasseanlægget.
    2.3. Tilsyn og gebyrfinansiering heraf
    2.3.1. Gældende ret
    Det følger af § 23, at transportministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af
    Trafikstyrelsens omkostninger ved varetagelse af det generelle tilsyn og ved udstedelse af tilladelser.
    14
    Det følger af stk. 2-4, at postvirksomhederne betaler Trafikstyrelsen et årligt formålsbestemt gebyr
    for styrelsens varetagelse af den generelle tilsynsindsats, herunder markedsovervågning,
    statistikindsamling, analyser, kvalitetskontrol, klagesagsbehandling m.v. Gebyret er i loven fastsat til
    2,70 kr. pr. 1.000 befordrede adresserede forsendelser (2011-niveau). Beløbet opreguleres en gang årligt
    med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
    satsreguleringsprocent. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste ørebeløb. Reguleringerne
    bekendtgøres hvert år, første gang var pr. 1. januar 2012. For 2022 udgør gebyret 3,35 kr.
    Transportministeren kan i medfør af stk. 5 fastsætte nærmere regler om gebyrer til dækning af
    Trafikstyrelsens omkostninger ved udstedelse af tilladelser og til dækning af omkostninger i forbindelse
    med en specifik ydelse, jf. § 15, stk. 4. Transportministeren kan fastsætte regler om, at der kan tillægges
    renter i medfør af rentesatsloven, hvis gebyrerne ikke betales rettidigt, jf. § 23, stk. 6.
    2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    Med de ændrede rammer for den fremtidige postbefordring er der brug for, at der skal følges tættere
    op på udviklingen på markedet med henblik på at vurdere, hvorvidt tjenesterne udføres i
    overensstemmelse med internationale forpligtelser, herunder postdirektivet og
    Verdenspostkonventionen. Transportministeren fører endvidere tilsyn med, om markedet fortsat
    leverer landsdækkende posttjenester (breve og pakker) til en ensartet pris for enkeltforsendelser.
    Hvis det mod forventning konstateres, at dette ikke er tilfældet, får transportministeren via
    bemyndigelsen i den foreslåede § 14 hjemmel til at kunne gribe ind ved at udpege en virksomhed der
    mod betaling håndterer den konkrete problemstilling.
    Ministeren vil ligeledes kunne gribe ind, hvis det viser sig, at der ikke sker indsamling og omdeling af
    enkeltforsendelser i bestemt geografiske områder. Hvis problemet er vedvarende vil der kunne afholdes
    udbud om opgaven.
    Samtidig hermed er der stadig behov for, at transportministeren fører tilsyn med overholdelse af
    vilkårene i postvirksomhedernes tilladelser.
    Det foreslås, at transportministeren får hjemmel til at fastsætte regler om gebyrordningerne til
    dækning af henholdsvis Trafikstyrelsens omkostninger ved varetagelse af det generelle tilsyn og til
    dækning af udstedelse af tilladelser i medfør af denne lov.
    Det betyder, at størrelsen på det formålsbestemte gebyr til dækning af styrelsens omkostninger ved
    varetagelse af det generelle tilsyn m.v. for fremtiden ikke fastsættes direkte i loven, men i stedet
    fastsættes ved en bekendtgørelse.
    Baggrunden herfor er, at gebyret til dækning af Trafikstyrelsens omkostninger ved varetagelse af det
    generelle tilsyn i de seneste år har akkumuleret en opsparing som følge af, at indtægterne har oversteget
    omkostningerne. Formålet med den foreslåede ordning er således, at Trafikstyrelsen løbende kan
    tilpasse gebyrsatsen, så den modsvarer det reelle tilsynsomfang. Den nuværende indretning af
    ordningen, hvor der opkræves et beløb pr. 1.000 befordrede adresserede forsendelser som
    formålsbestemt gebyr, videreføres.
    Et formålsbestemt gebyr på beløb under 1.000 kr. opkræves ikke.
    15
    Det foreslås at afvige fra de almindelige regler for administrative gebyrer om 4-årig balance, som følger
    af Finansministeriets budgetvejledning, og i stedet beregne gebyret på baggrund af en 10-årig
    balanceperiode. Baggrunden for dette er, at der vurderes at være mange ubekendte i Trafikstyrelsens
    fremtidige opgaveomfang, dels i kredsen af indbetalere af gebyrer fremover. En 10-årig balanceperiode
    vurderes at kunne medvirke til at afbøde evt. udsving, som måtte følge af de naturlige usikkerheder, der
    er forbundet med indførslen af de nye opgaver.
    2.4. Uadresserede forsendelser
    2.4.1. Gældende ret
    Af postlovens § 2, stk. 1, fremgår det, at loven finder anvendelse på erhvervsmæssig postbefordring og
    erhvervsmæssig omdeling af uadresserede forsendelser og på vilkår for borgernes og virksomheders
    benyttelse af posttjenester.
    Det fremgår af § 2, stk. 4, at transportministeren kan fastsætte regler om at virksomheder som udøver
    erhvervsmæssig omdeling af individualiserede uadresserede forsendelser, helt eller delvis kan omfattes
    af lovens regler vedrørende virksomheder, som udøver erhvervsmæssig postbefordring.
    Det fremgår af postlovens § 7, stk. 1, at omdeling af adresserede og uadresserede forsendelser skal ske
    til adressatens brevkasse, brevkasseanlæg, brevindkast, postboks eller andre med modtager aftalte
    omdelingssteder.
    Det følger af postlovens § 25, stk. 1, at transportministeren behandler klager over postvirksomheder
    eller distributionsvirksomheder, herunder klager indbyrdes mellem postvirksomheder vedrørende
    overholdelsen af denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør af loven.
    I postlovens § 28, stk. 3, er det bestemt, at overtrædelse af § 7, stk. 1 og 2, begået af en virksomhed
    med tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring, jf. § 3, stk. 1, eller en virksomhed, der omdeler
    uadresserede forsendelser, straffes med bøde.
    2.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    Det foreslås, at de hidtidige bestemmelser, som vedrører distributionsvirksomheders omdeling af
    uadresserede forsendelser (reklamer m.m.), udgår af postloven, som herefter alene regulerer adresserede
    forsendelser, der er stilet til bestemte fysiske og juridiske personer.
    Forslaget indebærer bl.a., at postloven ikke længere forpligter Post Danmark A/S til mod betaling at
    videregive oplysninger til andre postvirksomheder/distributører om modtagere, der ikke ønsker at
    modtage uadresserede forsendelser (reklamer, ugeaviser m.v.). Dette er en konsekvens af forslaget i § 1,
    nr. 1.
    Post Danmark A/S etablerede selv oprindeligt en ”nej tak til reklamer” ordning for at imødekomme
    borgernes behov og opbyggede derfor et register over, hvem der ikke ønskede reklamer m.v. Senere er
    der etableret en brancheordning i regi af markedsføringsloven. I medfør af denne lov og efter
    forhandling mellem Forbrugerombudsmanden og branchen er der fastsat nogle retningslinjer om ”God
    markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn af 1. januar 2017”.
    16
    I relation til de nævnte retningslinjer har Post Danmark A/S frem til 2018 varetaget rollen som
    administrator af ordningerne med ”Nej Tak til reklamer” og ”Nej Tak til reklamer og ugeaviser”. Fra
    det tidspunkt tilbyder Post Danmark A/S ikke længere at omdele uadresserede forsendelser.
    På den baggrund indgik FK Distribution og Post Danmark A/S aftale om, at FK Distribution
    overtog administratorrollen og samtlige rettigheder og forpligtelser til at administrere Nej-Takordningerne i overensstemmelse med de til enhver tid gældende retningslinjer for god
    markedsføringsskik ved omdeling af disse forsendelser. Aftalen har endvidere dannet grundlag for, at
    Post Danmark A/S indtil nu har kunnet opfylde sin forpligtelse til at videregive oplysninger om nej tak
    til reklamer til andre postvirksomheder
    Da Post Danmarks føromtalte database med adresser, hvor der siges nej tak til reklamer m.v., er
    overdraget til FK Distribution, ophæves Post Danmarks forpligtelse til at videregive de pågældende
    oplysninger med forslaget. Med hensyn til FK Distribution er denne virksomhed, som øvrige
    virksomheder, der behandler persondata, omfattet af anden lovgivning.
    2.5. Modtagerdatabaser
    2.5.1. Gældende ret
    Postlovens § 13, stk. 1, giver postvirksomheder hjemmel til at oprette og anvende en
    modtagerdatabase, og i medfør af 2. stykke kan der mod betaling og til brug for oprettelsen og
    ajourføringen heraf indhentes relevante oplysninger i elektronisk form fra Det Centrale Personregister,
    (CPR) efter reglerne i kapitel 10 i lov om Det Centrale Personregister, Det Centrale
    Virksomhedsregister (CVR) og Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Den befordringspligtige
    postvirksomhed kan herudover fra CPR indhente oplysninger om navngivne nyfødte og indrejste med
    bopæl her i landet.
    Det følger af § 13, stk. 3, at personhenførbare oplysninger, som leveres til databasen fra offentlige
    registre, kun må anvendes af postvirksomheden i forbindelse med befordring af forsendelser for andre.
    Den befordringspligtige postvirksomhed skal i medfør af stk. 4 mod vederlag på gennemsigtige, ikke
    diskriminerende og omkostningsbaserede vilkår give andre postvirksomheder inden for disses
    geografiske dækningsområde adgang til oplysninger om
    1) Adresser, herunder på nyfødte og indrejste
    2) Adresser med henblik på eftersendelse af post ved midlertidig flytning,
    3) Adresser med henblik på levering af post til ny adresse eller postboks
    4) Adresser på personer, som har krav på at få adresserede forsendelser afleveret direkte til boligen,
    og
    5) Adresser på postmodtagere, der har frabedt sig uadresserede forsendelser.
    Der må i medfør af stk. 5 dog ikke gives adgang til oplysninger om eftersendelse af post ved flytning
    og levering af post til ny adresse eller postboks, hvis postmodtageren har frabedt sig videregivelse af
    oplysningerne.
    Distributionsvirksomheder kan i medfør af stk. 6 på tilsvarende vilkår som postvirksomheder få
    adgang til oplysninger om postmodtagere, der ikke ønsker at modtage uadresserede forsendelser.
    2.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    17
    Den nugældende bestemmelse i § 13 stammer fra en tid, hvor den befordringspligtige
    postvirksomhed, Post Danmark A/S, tilbød en række særlige adresseordninger, der blandt andet gav
    borgere mulighed for at meddele midlertidig eller varig adresseændring direkte til Post Danmark A/S.
    Post Danmark A/S var derfor tidligere i besiddelse af unikke adressedata, hvor Post Danmark var
    forpligtet til mod betaling at videregive disse oplysninger til andre postvirksomheder.
    En række af disse adresseordninger eksisterer imidlertid ikke længere, men er i dag afløst af et
    officielt register over alle adresser i Danmark, Danmarks Adresseregister (DAR), der stiller adressedata
    vederlagsfrit til rådighed digitalt for alle virksomheder og borgere. Borgerne meddeler endvidere ikke
    længere flytning til Post Danmark A/S, men alene til Det Centrale Personregister (CPR), og herfra
    modtager Post Danmark A/S på lige fod med alle andre virksomheder oplysninger om skete
    adresseændringer.
    Som led i at postloven alene fremover skal regulere adresserede forsendelser udgår desuden
    muligheden for at videregive adresser på modtagere, der har frabedt sig uadresserede forsendelser.
    Da postvirksomheder om ønsket kan indhente oplysninger i elektronisk form fra forskellige offentlige
    registre, herunder CPR ses der ikke grundlag for at postloven regulerer områder, som tillige er reguleret
    ved anden lovgivning. F.eks. er det i CPR-loven angivet, at virksomhederne på forhånd over for CPR
    skal kunne identificere de personer, der ønskes oplysninger om. Som en særordning har Post Danmark
    adgang til fra CPR at modtage oplysninger om navngivne nyfødte og indrejste personer til landet.
    Adgangen hertil er knyttet til Post Danmarks status som befordringspligtig postvirksomhed.
    Det foreslås derfor, at reguleringen vedrørende modtagerdatabaser, herunder Post Danmarks
    database, udgår af postloven. Lovgivningen vedrører herefter kun bestemmelser om aflevering af
    forsendelser direkte til boligen, herunder den tilhørende database og videregivelse af oplysninger om
    personer, som har krav herpå.
    Det foreslås, at det fremover bliver transportministeren (Trafikstyrelsen), som varetager opgaven med
    at ajourføre databasen over postmodtagere, som skal have forsendelser afleveret direkte til boligen,
    ligesom postvirksomhederne hos styrelsen kan indhente oplysninger om disse postmodtagere i deres
    geografiske dækningsområde.
    2.6. Det kronede posthorn
    2.6.1. Gældende ret
    Det følger af postlovens § 19, stk. 1, at den befordringspligtige postvirksomhed skal anvende det
    kronede posthorn som kendetegn for befordringspligten. Det kronede posthorn må alene anvendes i
    sammenhæng med den befordringspligtige postvirksomheds postbefordring og dertil knyttet
    virksomhed.
    Videre følger det af § 19, stk. 2, at den befordringspligtige postvirksomheds anvendelse af kongens
    eller den regerende dronnings monogram kræver tilladelse fra regenten.
    2.6.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    18
    Bestemmelserne i postlovens § 19 foreslås ophævet. Ifølge denne bestemmelse skal Post Danmark
    A/S anvende det kronede posthorn som kendetegn for befordringspligten. Imidlertid har postmarkedet
    siden 2011 forandret sig, idet der er fuld liberalisering og flere konkurrerende postvirksomheder på
    både brev og pakkemarkedet m.v. En pligt til at anvende det kronede posthorn vurderes ikke længere at
    være tidssvarende. Det foreslås, at transportministeren får bemyndigelse til at ophæve bestemmelserne,
    når Post Danmark ikke længere anvender det kronede posthorn. Tidshorisonten herfor kan tænkes at
    være op til 5 år.
    2.7. Frimærker
    2.7.1. Gældende ret
    Staten har i medfør af Verdenspostkonventionen en traktatmæssig forpligtelse til at udstede frimærker,
    hvor der er påtrykt ”Danmark”, som udtryk for et internationalt anerkendt forudbetalingsmiddel ved
    befordring af forsendelser.
    Det følger derfor af postlovens § 20, at den befordringspligtige postvirksomhed skal udstede
    frimærker, og disse skal være påtrykt ”Danmark”.
    2.7.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    Med lovforslaget foreslås det, at det er transportministeren, som drager omsorg for at sikre fortsat
    udstedelse af danske frimærker, så længe den internationale forpligtelse består i henhold til
    Verdenspostkonventionen. I forbindelse med et udbud af udlandspost tages der stilling til, hvordan
    staten kan opfylde sine internationale forpligtelser til at udstede de omhandlede frimærker.
    Transportministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af denne ændring.
    Andre former for bevis for forudbetaling af befordringen af en forsendelse kan dog inden for
    rammerne af UPU tillige anvendes, f.eks. frankopåtryk P.P., frankostempling eller anden angivelse,
    såfremt forsendelsens oprindelsesland fortsat tydeligt fremgår deraf.
    Derfor foreslås det desuden, at der gives transportministeren adgang til, i en fremtidig situation hvor
    den internationale udveksling af forsendelser måtte blive udbudt, at bestemme, at den vindende
    postvirksomheds måde at frankere forsendelser på skal kunne benyttes i postudvekslingen.
    Verdenspostforeningens Internationale Bureau underrettes om, hvilke former for frankering, der i
    Danmark er godkendt til brug for den internationale postudveksling.
    2.8. Postnummersystemet
    2.8.1. Gældende ret
    Det følger af postlovens § 21, at den befordringspligtige postvirksomhed vedligeholder det offentlige
    postnummersystem til brug for den landsdækkende postbetjening og til sikring af den geografiske
    entydighed af vejnavne og adresser.
    Af lovens § 21, stk. 2, fremgår det, at den befordringspligtige postvirksomhed skal indhente
    transportministerens godkendelse forud for en ændring i postnummersystemet.
    Videre følger det af § 21, stk. 3, at transportministeren kan nægte godkendelse, hvis den påtænkte
    ændring indebærer, at et vejnavn eller en adresse ikke længere er geografisk entydig inden for et
    19
    postnummer. Transportministeren kan endvidere nægte godkendelse, hvis ændringen vil medføre
    væsentlige administrative omkostninger for erhvervslivet eller for offentlige myndigheder.
    Endelig følger det af lovens § 21, stk. 4, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om
    udformning og vedligeholdelse af postnummersystemet.
    2.8.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    Inddelingen af landet i et postnummersystem blev oprindeligt indført af postvæsenet i 1967 af
    hensyn til en sikker og effektiv postbefordring.
    Det offentlige postnummersystem vedligeholdes i dag af den befordringspligtige postvirksomhed
    både til brug for den landsdækkende postbetjening og til sikring af den geografiske entydighed af
    vejnavne og adresser.
    Med lovforslaget foreslås det, at vedligeholdelsen overgår til transportministeren. Der tilsigtes ikke
    nogen ændring af principperne for vedligeholdelsen af postnummersystemet.
    3. Konsekvenser for FN’s verdensmål
    Forslaget har ikke væsentlige konsekvenser for FN’s verdensmål.
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    Forslaget forventes ikke at have nævneværdige økonomiske og administrative konsekvenser for
    regioner og kommuner.
    Når det som foreslået overlades til markedet at levere breve og pakker m.v., bortfalder Post
    Danmarks momsfritagelse for forsendelser omfattet af befordringspligten, og der vil skulle indføres
    moms på Post Danmarks forsendelser i kraft af bestemmelser, der ligger uden for postloven. De
    private postvirksomheder opkræver allerede i dag moms. Indførelsen af moms på forsendelser, der i
    dag er momsfritagne, medfører bl.a., at staten vil få et øget momsprovenu men også øgede udgifter til
    refusion af købsmoms På sigt skønnes det, at staten vil få et mindre provenu på 5 mio. kr. årligt i takt
    med det fortsatte fald i brevmængderne.
    Staten vil skulle afholde udgifter i forbindelse med udbud af blindeforsendelser, udlandspost,
    herunder rekommandere forsendelser og forsendelser til ind- og udland, samt betjening af øsamfund
    samt evt. også udbud af andre adresserede forsendelser, herunder enkeltforsendelser. Når der indregnes
    et yderligere momsprovenu frem til 2027, jf. ovenfor, vurderes det at indebære statslige nettoudgifter på
    i alt 10-40 mio. kr. i 2024, 10-25 mio. kr. årligt i 2025-27 og varige udgifter på 35 mio. kr. årligt. Dette
    skal ses i forhold til, at kompensationen til Post Danmark A/S for varetagelse af befordringspligten i
    2023 forventes at udgøre 150 mio. kr., med forbehold for endelig godkendelse i forbindelse med
    notifikation for EU Kommissionen.
    Hvad angår udlandspost, forventes der ikke at være et aktuelt finansieringsbehov i forhold til den
    postvirksomhed, som staten indgår aftale med, på grund af besluttede prisstigninger på afregninger
    mellem landene i UPU. I 2024 medfører forslaget, at staten stiller en underskudsgaranti på 30 mio. kr.
    Garantien træder i kraft, hvis udviklingen på det internationale postmarked medfører, at operatøren får
    et dokumenteret underskud på varetagelse af opgaven.
    20
    Med forslaget får transportministeren desuden hjemmel til at udpege en postvirksomhed til at
    varetage statens samlede forpligtelser eller dele heraf i henhold til EU’s postdirektiv og
    Verdenspostkonventionen. Der er tale om en bestemmelse, der kan aktiveres af transportministeren,
    såfremt markedet mod forventning udvikler sig på en måde, der indebærer, at den danske stat ikke
    længere kan dokumentere at leve op til sine forpligtelser i henhold til EU’s postdirektiv og til kravene i
    Verdenspostkonventionen.
    Når postbefordringen overlades til virksomhederne på postmarkedet, vil staten skulle udføre en
    tættere overvågning af markedet for at kunne vurdere, hvorvidt staten til stadighed opfylder sine
    forpligtelser i forhold til postdirektivet og Verdenspostkonventionen, hvilket vil medføre administrative
    og økonomiske konsekvenser for staten. Foruden denne opgave skal staten tillige varetage en række
    tilsynsopgaver som hidtil, herunder udstede tilladelser. Dertil kommer varetagelsen af tilsyn med
    yderligere et antal postvirksomheder på grund af kravet om, at postvirksomheder, der leverer
    kontraktpakker, igen skal omfattes af postloven.
    Med forslaget overgår vedligeholdelse og administration af postnummersystemet til staten
    (Trafikstyrelsen). En sådan ny opgavevaretagelse vil indgå i styrelsens løbende forvaltning af området
    inden for de bevillinger, der gives.
    Hvad angår opgaven med at udstede frimærker, foreslås denne varetaget af transportministeren.
    Transportministeren kan overlade udstedelsen til en virksomhed. Såfremt opgaven bringes i udbud, vil
    dette kunne medføre administrative og økonomiske konsekvenser for staten. Der vil endvidere opstå
    udgifter til løbende betaling for denne opgave.
    Lovforslaget skønnes ikke at ville få offentlige implementeringskonsekvenser af væsentligt omfang,
    og lovforslaget vurderes at følge de fastsatte principper for digitaliseringsklar lovgivning. Lovforslaget
    kræver, at Transportministeriet skal etablere og vedligeholde en database over postmodtagere, der har
    krav på at få afleveret forsendelser direkte til boligen. Herudover forventes lovforslaget ikke at kræve
    udvikling af nye IT-systemer, idet det vurderes, at opgaven i øvrigt kan udføres under den nuværende
    it-understøttelse.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    Med bortfald af Post Danmarks momsfritagelse sikres lige konkurrencevilkår på markedet i forhold
    til prissætning, hvilket skønnes at ville skærpe konkurrencen yderligere.
    Gennem offentligt udbud foreslås etableret en fælles struktur for postbefordring til og fra de mindre
    ø-samfund. Den operatør, som vinder udbuddet, skal stå for etablering, vedligeholdelse og drift af
    infrastrukturen, hvor der efter behov kan blive tale om etablering af brevkasseanlæg,
    pakkeautomater/nærbokse og postkasser. Postvirksomheder, der har tilladelse til erhvervsmæssig
    postbefordring, kan vælge at være tilknyttet postbetjeningen af ø-samfund og dermed lade deres
    forsendelser indgå i en fælles poststrøm til og fra øerne. Det står dog virksomhederne frit for selv at
    varetage postbetjeningen helt frem til modtageren på øen.
    Postvirksomheder vil spare omkostninger ved de foreslåede ændrede regler for placering af
    brevkasser ved ejendomme i landzone og i fritidshusområder, på grund af et mindre kørselsbehov.
    21
    For de virksomheder og organisationer m.fl., der ikke har momsfradrag (finansielle virksomheder,
    forsikringsselskaber, velgørende organisationer og foreninger m.v.), vil udgifter til porto alt andet lige
    blive højere, når Post Danmarks priser tillægges moms, med mindre de nævnte afsendere vil overgå til
    digital kommunikation eller andre virksomheder kan tilbyde lavere priser.
    En række postvirksomheder, estimeret 10-20 virksomheder, som befordrer pakker i henhold til
    kontrakt med afsenderen, vil i medfør af lovændringen blive omfattet af postloven, herunder kravet om
    at indhente og betale for en tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring samt betaling af gebyr til
    tilsynet.
    Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen om anvendelse af det kronede posthorn vil medføre
    udgifter for den nuværende befordringspligtige postvirksomhed. Af samme grund foreslås det, at
    virksomheden får nogle år til at efterleve dette.
    Tilsynsopgaver som følge af lovforslaget vil som i den gældende lov skulle gebyrfinansieres af
    postvirksomhederne.
    Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for de konkrete
    ændringer i lovforslaget.
    Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at
    være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
    7. Klimamæssige konsekvenser
    Positive, men beskedne, jf. pkt. 8.
    8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    De foreslåede bestemmelser om ophævelse af 50 meter reglen i landzonen samt kravet om, at der i alle
    fritidshusområder skal indføres centrale brevkasseanlæg, vil bidrage til at nedbringe
    postvirksomhedernes udgifter til omdeling på grund af sparet kørsel til og fra brevkasserne. Den
    forventede optimering af omdeling vil således i sig selv indebære et mindre energiforbrug og dermed en
    mindre miljømæssig belastning i forhold til i dag.
    9. Forholdet til EU-retten
    Med forslaget til ny affattelse af postlovens § 14 udnyttes muligheden i postdirektivets artikel 4, stk. 2,
    for, at der kan – men ikke skal - udpeges en postvirksomhed til at opfylde befordringspligten.
    Desuden udnyttes muligheden for, at befordringspligten kan opfyldes ved at købe de pågældende
    tjenester efter udbud, jf. artikel 7.
    Endelig er der hverken pligt til at udpege en postvirksomhed eller udbyde posttjenester, hvis markedet
    i forvejen leverer disse posttjenester.
    22
    Post Danmark A/S forventes i en overgangsperiode at skulle varetage blindeforsendelser og
    udlandspost samt postbetjening af ø-samfund, indtil der er fortaget udbud af disse opgaver. Denne
    opgavevaretagelse indeholder statsstøtte, som skal notificeres til EU-Kommissionen, med mindre
    kompensationen herfor er mindre end minimumsgrænsen for anmeldelse af statsstøtte. I tilfælde af, at
    kompensationen er højere end denne grænse, skal støtten anmeldes. Det er dog den helt klare
    vurdering, at der i givet fald vil være tale om statsstøtte, der kan godkendes.
    10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag er den xx/xx 20XX sendt i høring med frist den xx/xx/xxxx hos følgende
    myndigheder og organisationer m.v.:
    11. Sammenfattende skema
    Positive
    konsekvenser/mindreudgifter
    Negative
    konsekvenser/merudgifter
    Økonomiske og
    implementeringsomkostninger for
    stat, kommuner og regioner
    Yderligere momsprovenu, når
    forsendelser hos Post Danmark
    A/S pålægges moms, som dog vil
    være faldende over en kortere
    årrække. Modsvares af øgede
    udgifter til refusion af købsmoms
    Udgifter for staten til betaling til en
    udpeget postvirksomhed for i en
    overgangsperiode at varetage den
    internationale postbefordring,
    befordring af blindeforsendelser
    samt postbetjening af ø-samfund.
    Når der indregnes et yderligere
    momsprovenu frem til 2027, jf.
    ovenfor, vurderes det at indebære
    statslige nettoudgifter på i alt 10-40
    mio. kr. i 2024, 10-25 mio. kr. årligt
    i 2025-27 og varige udgifter på 35
    mio. kr. årligt.
    Udgifter for staten til administrative
    opgaver ved afholdelse af udbud
    vedrørende international
    postbefordring, blindeforsendelser
    og postbetjening af ø-samfund,
    samt kontraktsbetaling herfor.
    Staten (Trafikstyrelsen) vil på visse
    områder få øgede administrative og
    økonomiske omkostninger til
    - overvågning af markedet,
    herunder gennemførelse af
    markedsundersøgelser
    - tilsyn med et øget antal
    virksomheder
    23
    - øget administration og
    ressourcer til
    systemunderstøttelse og drift af
    ordningen med post direkte til
    boligen
    - overtagelse af ansvar for
    vedligeholdelse af
    postnummersystemet.
    Administrative konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Er angivet ovenfor, da der er
    udgifter forbundet med disse.
    Økonomiske konsekvenser for
    erhvervslivet
    Postvirksomhederne vil kunne
    spare omkostninger ved de
    ændrede regler for brevkasser i
    landzone og fritidshusområder.
    Postvirksomheder vil efter eget
    valg kunne drage fordel af at få
    sine forsendelser til de mindre øsamfund med den fælles
    poststrøm og infrastruktur, der
    etableres gennem statens udbud af
    postbetjeningen af ø-samfund.
    Lige konkurrence i forhold til
    prissætning, når Post Danmarks
    posttjenester momspålægges.
    Et antal virksomheder (estimeret
    10-20) skal underlægges kravet om
    en posttilladelse og betaling herfor
    samt af gebyr til tilsynet.
    For postkunder, der ikke har
    momsfradrag (finansielle
    virksomheder, forsikringsselskaber,
    velgørende organisationer og
    foreninger m.v.) vil udgifter til
    porto alt andet bliver højere, når
    Post Danmarks priser tillægges
    moms.
    Ophævelse af anvendelse af det
    kronede posthorn vil medføre
    udgifter for den befordringspligtige
    postvirksomhed.
    Administrative konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen En række postvirksomheder skal
    ansøge om tilladelse til
    erhvervsmæssig postbefordring,
    idet de underlægges postloven,
    hvilket bl.a. indebærer indberetning
    til tilsynet (Trafikstyrelsen) om
    deres forretningsmæssige aktiviteter
    og at der vil kunne klages over
    virksomheden til tilsynet.
    Miljømæssige konsekvenser Ændrede regler om placering af
    brevkasser kan bidrage til at
    mindske miljøpåvirkningen af
    kørsel til brevkasserne.
    Ingen
    24
    Administrative konsekvenser for
    borgerne
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder EU-retlige aspekter, idet det indeholder
    bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
    Rådets direktiv 2008/6/EF om ændring af direktiv 97/67/EF med
    henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i
    Fællesskabet.
    25
    Bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til nr. 1.
    Det følger af postlovens § 2, stk. 1, at loven finder anvendelse på erhvervsmæssig postbefordring og
    erhvervsmæssig omdeling af uadresserede forsendelser og på vilkår for borgeres og virksomheders
    benyttelse af posttjenester.
    Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at i postlovens § 2, stk. 1, udgår »og erhvervsmæssig omdeling
    af uadresserede forsendelser«.
    Hidtil har der i postloven været enkelte bestemmelser, som angår distributionsvirksomheders
    omdeling af uadresserede forsendelser, f.eks. reklamer.
    Uadresserede forsendelser anses imidlertid ikke for at være postforsendelser og hører derfor ikke
    naturligt under postloven, hvorfor det foreslås, at postloven fremover alene angår adresserede
    postforsendelser, dvs. hvor forsendelserne er adresseret til bestemte fysiske og juridiske personer.
    Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4
    Til nr. 2.
    Det følger af postlovens § 2, stk. 1, at loven finder anvendelse på erhvervsmæssig postbefordring og
    erhvervsmæssig omdeling af uadresserede forsendelser og på vilkår for borgeres og virksomheders
    benyttelse af posttjenester.
    Af postlovens § 2, stk. 2, fremgår det, at ved erhvervsmæssig postbefordring forstås i denne lov
    erhvervsmæssig indsamling, erhvervsmæssig sortering eller erhvervsmæssig omdeling af adresserede
    forsendelser på op til 20 kg, herunder forsendelser til og fra udlandet.
    Det følger imidlertid af postlovens § 2, stk. 3, at loven ikke finder anvendelse på befordring af
    adresserede pakker, som befordres i henhold til en forudgående aftale mellem den virksomhed, som
    befordrer pakken, og afsenderen, medmindre befordring sker på grundlag af en individuel tilladelse.
    Ved en individuel tilladelse forstås den posttilladelse, som udstedes som grundlag for varetagelsen af
    befordringspligten, og som indeholder individuelle vilkår.
    Videre følger det af postlovens § 2, stk. 4, at transportministeren kan fastsætte regler om, at
    virksomheder, som udøver erhvervsmæssig omdeling af individualiserede, uadresserede forsendelser,
    helt eller delvis kan omfattes af lovens regler vedrørende virksomheder, som udøver erhvervsmæssig
    postbefordring.
    Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, at § 2, stk. 3 og 4, ophæves. Forslaget indebærer, at befordring
    af pakker, som hidtil har kunnet befordres uden en posttilladelse og i henhold til en foregående aftale
    herom med afsenderen, fremadrettet vil være omfattet af postlovens regler. Baggrunden er, at denne
    pakkebefordring er en naturlig del af postmarkedet, og at virksomheder med sådanne aktiviteter derfor
    bør være underlagt postloven, også af hensyn til kunderne.
    26
    Ophævelsen af muligheden for lovligt at befordre pakker uden en posttilladelse, medfører, at
    sådanne virksomheder for fremtiden vil skulle have en tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring
    udstedt af Trafikstyrelsen. Virksomheden vil hermed blive omfattet af tilsynet med postvirksomheder,
    herunder markedsovervågning og klagebehandling over virksomheden. Forpligtelsen til at søge en
    tilladelse gælder fra lovens ikrafttræden, jf. § 4, og lovforslaget indeholder en overgangsbestemmelse, jf.
    § 2, stk. 4, hvorefter virksomheder, der udøver erhvervsmæssig postbefordring inden lovens
    ikrafttræden, får op til 6 måneder til at indhente en tilladelse hos Trafikstyrelsen.
    Forslaget indebærer tillige, at de pågældende virksomheder får samme vilkår efter loven som
    eksisterende postvirksomheder, herunder blandt andet pligt til at betale gebyr til Trafikstyrelsen til
    dækning af omkostninger ved styrelsens generelle tilsyn, jf. § 23, stk. 3.
    De virksomheder, som efter den nugældende bestemmelse i § 2, stk. 3, tilladelsesfrit kan omdele
    pakker i henhold til en forudgående aftale med afsenderen, er ikke omfattet af nogen
    registreringsforpligtelse, medmindre de udfører grænseoverskridende pakketjenester i medfør af
    forordning (EU) 2018/644 om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester. Det er derfor usikkert,
    hvor mange virksomheder, der fremtidig vil skulle have tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring
    som følge af forslaget. Det vurderes dog som minimum, at yderligere 10-20 virksomheder på det
    danske postmarked vil blive omfattet af lovens krav om tilladelse m.v.
    Til nr. 3.
    Det følger af postdirektivets artikel 9, at medlemsstaterne kan indføre tilladelsesprocedurer,
    herunder individuelle tilladelser.
    Derfor er det i postlovens § 3, stk. 1 fastsat, at virksomheder, der udøver erhvervsmæssig
    postbefordring, skal have tilladelse hertil fra transportministeren.
    Af postlovens § 3, stk. 4, fremgår det, at meddelelse af tilladelse er betinget af, at virksomheden
    forpligter sig til at bidrage til den udligningsordning, der er nævnt i § 18, medmindre virksomheden er
    pålagt befordringspligt, jf. § 14. 1. pkt. gælder dog ikke for tilladelser, som udstedes efter den 1. januar
    2020.
    Denne udligningsordning er blevet udfaset med udgangen af 2019, jf. § 1, nr. 1 og 3, i lov nr. 1560 af
    13. december 2016 om ændring af postloven, hvorfor der foreslås en nyaffattelse af
    § 3, stk. 4. Det foreslås, at § 3, stk. 4 affattes således: Der kan meddeles tilladelse enten til lokal
    postbefordring eller landsdækkende postbefordring. Virksomheder med landsdækkende befordring
    skal udbyde et standardprodukt til ensartede priser til hele landet inden for de tjenester, de udbyder.
    Det betyder, at enhver postbefordring, der ikke er landsdækkende er lokal postbefordring i postlovens
    forstand. En betingelse for at kunne kalde sig landsdækkende er, at den pågældende virksomhed til
    enhver tid kan dokumentere, at virksomheden har et standardprodukt til ensartede priser til hele
    landet inden for de tjenester (dvs. henholdsvis breve og pakker), som de udbyder. Tilladelse til lokal
    postbefordring er ikke et forbud mod at tilbyde landsdækkende posttjenester, men virksomheden må
    ikke over for kunderne reklamere med at være landsdækkende.
    27
    Til nr. 4.
    Det følger af postlovens § 5, stk. 2, at en tilladelse til en postvirksomhed, som ikke er pålagt
    befordringspligt, jf. § 14, kan tilbagekaldes, hvis virksomheden ikke leverer de af virksomheden angivne
    posttjenester med hensyn til geografisk dækningsområde, service og kvalitet, jf. § 6, stk. 3.
    Postlovens § 5, stk. 2, henviser til postvirksomheder, ”som ikke er pålagt befordringspligt”, dvs. alle
    andre postvirksomheder end den befordringspligtige postvirksomhed.
    Det foreslås, at ”, som ikke er pålagt befordringspligt, jf. § 14,” udgår af § 5, stk. 2, som en
    konsekvens af ændringen i § 1, nr. 11.
    Til nr. 5.
    Det følger af lovens § 6, stk. 3, at en postvirksomhed, som ikke er pålagt befordringspligt efter § 14,
    ved ansøgning om tilladelse efter § 3, stk. 1, skal angive sit geografiske dækningsområde samt service og
    kvalitet for sine posttjenester, herunder meddele transportministeren senere ændringer i disse.
    Postlovens § 6, stk. 3, henviser således til postvirksomheder, ”som ikke er pålagt befordringspligt”,
    dvs. alle andre postvirksomheder end den befordringspligtige postvirksomhed.
    Det foreslås, at ”, som ikke er pålagt befordringspligt efter § 14,” udgår i § 6, stk. 3, som en
    konsekvens af ændringen i § 1, nr. 11.
    Til nr. 6.
    Det følger af postlovens § 7, stk. 1, at omdeling af adresserede og uadresserede forsendelser skal ske
    til adressatens brevkasse, brevkasseanlæg, brevindkast, postboks eller til andre med modtager aftalte
    omdelingssteder. Adresserede forsendelser kan efter aftale med afsender eller modtager leveres til et
    postbetjeningssted.
    Det foreslås, at ”og uadresserede” udgår i § 7, stk. 1.
    Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 1, nr. 1, hvorefter postloven ikke
    regulerer uadresserede forsendelser, men i fremtiden alene regulerer adresserede forsendelser.
    Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.
    Til nr. 7.
    Det følger af postdirektivets artikel 3, nr. 3, at befordringspligten omfatter omdeling til alle fysiske og
    juridiske personers bopæl eller undtagelsesvis, på betingelser som den nationale forvaltningsmyndighed
    fastsætter, til hertil indrettede anlæg.
    Ifølge postlovens § 8, stk. 1, skal ejeren opstille brevkasse ved indgangen til den enkelte parcel ved
    bygninger, villaer og rækkehuse med en eller flere husstande eller erhverv m.v. For ejendomme, hvortil
    der hører landbrugsjord, skal brevkassen opstilles ved det naturlige skel til ejendommen, dog således at
    afstanden mellem bolig og brevkasse højst må udgøre 50 m.
    28
    De nærmere regler for opstilling af brevkasser fremgår af Bilag 1 til Trafikstyrelsens bekendtgørelse
    nr. 727 af 24. juni 2011 om postbefordring og postvirksomheder. Bilag 1 indeholder generelle krav til
    udformning og indretning m.v. af brevkasser, brevkasseanlæg og brevindkast. Det er f.eks. angivet,
    hvilken europæisk standard brevkassen skal opfylde, hvilken højde den skal været placeret i, størrelsen
    af selve brevindkastet, placering af navneskilt m.v.
    Endvidere følger det af postlovens § 9, stk. 1, at postmodtagere, som er ude af stand til selv at hente
    post i brevkassen eller brevkasseanlægget, efter afgørelse fra de pågældendes bopælskommune har krav
    på at få adresserede forsendelser afleveret direkte til boligen. Dette finder alene anvendelse på
    postmodtagerens folkeregisteradresse. Med nærværende forslag tilsigtes ikke ændring af denne
    bestemmelse.
    Det foreslås med en nyaffattelse af § 8, stk. 1, 2. pkt., at ophæve den særregel, som gælder for
    ejendomme i landzonen, således, at brevkassen for fremtiden skal være placeret ved indkørslen fra
    offentlig vej eller privat fællesvej.
    Ændringen betyder, at ejeren af en ejendom i landzone får pligt til at flytte brevkassen fra dens
    nuværende placering i overensstemmelse med ”50 meter-reglen” til en placering ved indkørslen fra
    offentlig vej eller privat fællesvej.
    Omdelingsfunktionen er det dyreste led i postbefordringen, og med forslaget vil omdelerne på daglig
    basis fremtidig kunne spare mange kilometers kørsel.
    Forslaget forventes at kunne bidrage til nedbringelse af postvirksomhedernes udgifter til omdeling.
    Den forventede optimering af postomdelingen vil således i sig selv indebære et mindre energiforbrug
    for postvirksomheder og dermed en mindre miljømæssig belastning i forhold til i dag.
    Forslaget om ændret placering af brevkasser i landzone foreslås at skulle gælde fra den 1. januar
    2025, jf. § 4.
    Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2
    Til nr. 8.
    Det følger af postlovens § 8, stk. 3, at der ved fritidshuse ligesom ved parcelhuse og lign. skal
    opstilles brevkasser ved indgangen til hver enkelt parcel. I fritidshusområder med fritidshuse, der er
    udstykket ifølge udstykningstilladelse udstedt efter den 1. januar 1973, skal der opstilles centralt
    placerede brevkasseanlæg. Ved udstykning af fritidshusområder skal der afsættes et passende areal til
    opstilling af centralt placerede brevkasseanlæg. Det påhviler den, der får meddelt en
    udstykningstilladelse, at tilvejebringe det fornødne areal til etablering af centralt placerede
    brevkasseanlæg. Fritidshusejerne skal opstille og vedligeholde brevkasseanlægget.
    De nærmere regler for opstilling af brevkasser og brevkasseanlæg fremgår af Bilag 1 til
    Trafikstyrelsens bekendtgørelse nr. 727 af 24. juni 2011 om postbefordring og postvirksomheder. Bilag
    1 indeholder generelle krav til udformning og indretning mv. af brevkasser, brevkasseanlæg og
    brevindkast. Det er f.eks. angivet, hvilken europæisk standard brevkassen skal opfylde, hvilken højde
    den skal været placeret i, størrelsen af selve brevindkastet, placering af navneskilt m.v.
    29
    Endvidere følger det af postlovens § 9, stk. 1, at postmodtagere, som er ude af stand til selv at hente
    post i brevkassen eller brevkasseanlægget, efter afgørelse fra de pågældendes bopælskommune, har krav
    på at få adresserede forsendelser afleveret direkte til boligen. Dette finder alene anvendelse på
    postmodtagerens folkeregisteradresse. Med nærværende forslag tilsigtes ikke ændring af denne
    bestemmelse.
    Med nyaffattelsen af § 8, stk. 3, 1. og 2. pkt. foreslås det, at der i samtlige fritidshusområder uanset
    udstykningsår skal være opstillet brevkasseanlæg placeret enten på et centralt sted i området eller ved
    indgangen til fritidshusområdet.
    Derved ophæves den eksisterende forskelsbehandling mellem fritidshusejere i fritidshusområder,
    som er udstykket ifølge udstykningstilladelse udstedt efter den 1. januar 1973, og ejerne i de ældre
    fritidshusområder fra før denne dato. De sidstnævnte ejere har i dag – uanset opførelsesåret for
    fritidshuset – blot en pligt til at have en brevkasse opstillet ved indgangen til parcellen, mens ejere af
    fritidshuse i de nyere fritidshusområder, som er udstykket efter den nævnte dato, har pligt til i
    fællesskab at opstille og vedligeholde centralt placerede brevkasseanlæg.
    Der foreligger ikke umiddelbart tilgængelige oplysninger om udstykningstidspunkt for
    fritidshusområder, men ifølge Erhvervsstyrelsen findes der godt 218.000 fritidshuse (sommerhuse) i
    Danmark, hvoraf knap 94 pct., eller godt 205.000, er beliggende i fritidshusområder (taloplysninger fra
    2020).
    I de nyere fritidshusområder har den, der har fået meddelt udstykningstilladelsen, pligt til i
    forbindelse med udstykningen at reservere det fornødne areal til etablering af et centralt
    brevkasseanlæg, jf. § 8, stk. 3, 4. pkt. I de ældre fritidshusområder har et sådant krav ikke været
    gældende.
    Lovforslaget betyder for de ældre fritidshusområders vedkommende, at ejerne i fællesskab og senest
    ved udgangen af 2025 skal lade et nyt fælles brevkasseanlæg opstille på en central placering i området
    eller ved indgangen til området. De eksisterende, individuelle brevkasser ved indgangen til
    fritidshusparcellen kan samtidig nedlægges.
    Det er ikke hensigten med forslaget at foretage ændringer i regler eller vilkår for de allerede
    etablerede, centralt placerede brevkasseanlæg i fritidshusområder udstykket efter 1973, men for det
    tilfælde, at der endnu ikke er blevet etableret et centralt placeret brevkasseanlæg i et sådant nyere
    fritidshusområde, gælder kravet herom fremdeles.
    Ved forslaget overlades det til ejerne af fritidshusene – typisk gennem en grundejerforening, et
    ejerlaug eller et lignende fælles forum – at tage stilling til anskaffelsen og til den nærmere, naturlige og
    centrale placering på fællesareal af brevkasseanlægget i det pågældende fritidshusområde. En sådan
    central placering kunne eksempelvis være ved det vigtigste eller det største vejkryds, ved et fælles
    renovationsanlæg eller ved andre fælles faciliteter eller lokaliteter på fællesarealer, hvor fritidshusejerne
    typisk passerer eller har ærinder, og hvor der er den fornødne plads til brevkasseanlægget. Et meget
    stort antal postmodtagere i et givet fritidshusområde kan nødvendiggøre opsætning af flere
    brevkasseanlæg, hvis det af praktiske grunde, herunder af pladsmæssige hensyn, ikke er muligt at
    etablere ét samlet anlæg, således at en opdeling i to eller flere brevkasseanlæg må anses for påkrævet for
    det pågældende fritidshusområdes vedkommende.
    30
    Hvis en placering af brevkasseanlægget centralt i fritidshusområdet ikke lader sig gøre, skal der i
    stedet tages stilling blandt fritidshusejerne til, hvilken af eventuelt flere egnede indgange til
    fritidshusområdet som vil være mest hensigtsmæssig for placeringen af brevkasseanlægget i stedet for
    en central placering og under forudsætning af, at brevkasseanlægget befinder sig på et areal hørende til
    fritidshusområdet.
    Trafikstyrelsen vil kunne yde rådgivning med hensyn til spørgsmålet om den mest hensigtsmæssige
    placering af brevkasseanlæg, herunder til spørgsmål om skiltning om placeringen.
    Med nyaffattelsen af forslaget til § 8, stk. 3, 2. pkt., understreges det, at fritliggende fritidshuse,
    beliggende uden for de egentlige fritidshusområder, i lighed med huse i landzonen skal have en
    brevkasse opstillet ved indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej. Det drejer sig ifølge
    Erhvervsstyrelsen om godt 13.000 i 2020.
    Forslaget om centralt placerede brevkasseanlæg i samtlige fritidshusområder ventes at kunne bidrage
    til nedbringelse af postvirksomhedernes udgifter til omdeling af forsendelser på grund af sparet kørsel
    til og fra brevkasserne. Den forventede optimering af postomdelingen vil således i sig selv indebære et
    mindre energiforbrug og dermed en mindre miljømæssig belastning i forhold til i dag.
    Forslaget om centralt placerede brevkasseanlæg foreslås at skulle gælde fra den 1. januar 2026, jf. § 4.
    For så vidt angår postmodtagere, som i medfør af postlovens § 9 har fået eller får bevilget ’post til
    døren’, og som efter planlovens regler har ret til at benytte fritidshuset som helårsbolig, vil disse
    modtagere fremdeles kunne få adresserede forsendelser afleveret direkte til fritidshuset, forudsat at der
    dér er en afleveringsmulighed for post i form af en brevkasse, og forudsat at de pågældende har
    folkeregisteradresse i fritidshuset, jf. nugældende § 9, stk. 1, 2. pkt. Dette gælder, uanset om fritidshuset
    er beliggende i et fritidshusområde eller ej.
    Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
    Til nr. 9.
    I henhold til postdirektivet (artikel 11a) sørger medlemsstaterne for, at der er gennemsigtige og ikke
    diskriminerende muligheder for at få adgang til dele af den postale infrastruktur eller posttjenesterne,
    som hører under befordringspligten, som f.eks. postnummersystem, adressedatabase, postbokse,
    postkasser, oplysninger om adresseændringer, eftersendelse og returnering.
    Postlovens § 13, stk. 1, giver postvirksomheder hjemmel til at oprette og anvende en
    modtagerdatabase, og i medfør af 2. stykke kan der mod betaling og til brug for oprettelsen og
    ajourføringen heraf indhentes relevante oplysninger i elektronisk form fra Det Centrale Personregister
    (CPR) efter reglerne i kapitel 10 i lov om Det Centrale Personregister, Det Centrale
    Virksomhedsregister (CVR) og Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Den befordringspligtige
    postvirksomhed kan herudover fra CPR indhente oplysninger om navngivne nyfødte og indrejste med
    bopæl her i landet.
    Det følger af § 13, stk. 3, at personhenførbare oplysninger, som leveres til databasen fra offentlige
    registre, kun må anvendes af postvirksomheden i forbindelse med befordring af forsendelser for andre.
    31
    Den befordringspligtige postvirksomhed skal i medfør af stk. 4 give andre postvirksomheder adgang
    til mod vederlag, og på gennemsigtige, ikkediskriminerende og omkostningsbaserede vilkår, oplysninger
    om adresser, herunder på nyfødte og indrejste, adresser med henblik på eftersendelse af post ved
    midlertidig flytning, adresser med henblik på levering af post til ny adresse eller postboks, adresser på
    personer, som har krav på at få adresserede forsendelser afleveret direkte til boligen, og adresser på
    postmodtagere der har frabedt sig uadresserede forsendelser.
    Der må i medfør af stk. 5 dog ikke gives adgang til oplysninger om eftersendelse af post ved flytning
    og levering af post til ny adresse eller postboks, hvis postmodtageren har frabedt sig videregivelse af
    oplysningerne.
    Distributionsvirksomheder kan i medfør af stk. 6 på tilsvarende vilkår som postvirksomheder få
    adgang til oplysninger om postmodtagere, der ikke ønsker at modtage uadresserede forsendelser.
    Det følger af forslaget, at postloven ikke længere skal regulere adgangen til forskellige offentlige
    registre, som reguleres af anden lovgivning. Forslaget indebærer desuden, at det er transportministeren
    som administrerer ordningen med aflevering af forsendelser direkte til boligen, og hvor
    postvirksomheder kan indhente oplysninger om postmodtagere, som af deres hjemkommune er
    visiteret til ordningen.
    Det foreslås i den nyaffattede § 13, stk. 1, at en kommune meddeler transportministeren oplysning
    om, hvilke postmodtagere som har krav på at få forsendelser afleveret direkte til boligen, jf. § 9.
    Det forslås, at transportministeren fremover skal kunne oprette og ajourføre en database over de i
    stk. 1 nævnte postmodtagere, jf. stk. 2.
    Efter forslaget i stk. 3, skal transportministeren give postvirksomheder med tilladelse til
    erhvervsmæssig postbefordring, inden for disses geografiske dækningsområder, adgang til oplysninger
    om navn og adresse på postmodtagere, som har krav på at få forsendelser afleveret direkte til boligen.
    Det foreslås præciseret i stk. 4, at de oplysninger, som en postvirksomhed har fået adgang til i
    medfør af stk. 3, må kun anvendes af postvirksomheden i forbindelse med befordring af forsendelser
    for andre.
    I forbindelse med modtagelse af oplysninger fra kommunerne kan en borger, som af kommunen er
    visiteret til at få forsendelser afleveret direkte til boligen samtidig have navne- og adressebeskyttelse i
    CPR registeret. Af hensyn til at borgere skal kunne få leveret post til boligen, selvom borgeren har
    navne- og adressebeskyttelse i CPR, foreslås det i stk. 5, at adresseoplysninger om disse borgere fortsat
    undtages fra forbuddet mod videregivelse.
    Det foreslås i stk. 6., at transportministeren kan udpege en postvirksomhed til at varetage
    administration, ajourføring og videregivelse af oplysninger om post direkte til boligen, jf. stk. 2 og stk.
    3. formålet hermed er, at den udpegede virksomhed i en overgangsperiode vil kunne løfte forpligtelsen,
    indtil transportministeren (Trafikstyrelsen) har opbygget den fornødne tekniske understøttelse for at
    kunne varetage opgaven.
    Endelig forslås i stk. 7, at transportministeren, fremfor selv at varetage opgaven, skal have mulighed
    for at indgå kontrakt med en virksomhed om oprettelse og ajourføring af databasen og videregivelse af
    oplysninger om post direkte til boligen, jf. stk. 2 og stk. 3.
    32
    Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.
    Til nr. 10.
    Postloven anvender som overskrift før § 14 ”Befordringspligt”. Det foreslås, at overskriften ændres
    til ”Varetagelse af posttjenester”, hvilket sprogligt følger af, at begrebet befordringspligt ikke anvendes i
    forslagets § 14.
    Til nr. 11.
    Ifølge postdirektivet er formålet med befordringspligten at give alle brugere let adgang til postnettet,
    især ved at der skal tilbydes tilstrækkelig mange faste indsamlingssteder og sikres tilfredsstillende vilkår
    med hensyn til hyppigheden af indsamling og omdeling af post. Befordringspligten omfatter ifølge
    direktivet både den indenlandske og den grænseoverskridende postbefordring.
    Med lovforslaget lægges der op til, at statens befordringspligt fra 1. januar 2024 varetages af
    markedskræfterne kombineret med offentlige udbud af blindeforsendelser, udlandspost, herunder
    grænseoverskridende rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser samt sådanne forsendelser,
    som sendes mellem afsendere og modtagere i Danmark, samt betjening af ø-samfund. Der lægges op til
    en trinvis indfasning af de tre områder, som skal sikre, at branchen kan byde ind, og at Post Danmark
    A/S kan omstille sin forretning.
    I nyaffattelsen af § 14 foreslås det i stk. 1, at transportministeren sikrer postbefordring af følgende:
    1) Gratis blindeforsendelser på op til 7 kg 2) adresserede forsendelser til og fra udlandet samt til og fra
    Færøerne og Grønland, herunder rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser 3) adresserede
    indenlandske rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser samt forkyndelsesbreve 4)
    adresserede forsendelser til og fra øsamfund, herunder etablering af faciliteter, som
    postvirksomhederne kan benytte samt 5) andre adresserede forsendelser, herunder enkeltforsendelser.
    Forkyndelsesbreve, der indeholder forkyndelser af stævninger og andre retslige forkyndelser omdeles
    i dag af Post Danmark A/S. Såfremt markedet ikke leverer disse breve, har ministeren mulighed for at
    udpege en postvirksomhed til at varetage befordring af disse breve til takster, der
    omkostningsdækkende, jf. den foreslåede § 14, stk. 1, nr. 3.
    Det foreslåede udbud af postbetjeningen af ø-samfund har til formål at sikre en postal infrastruktur
    (efter behov f.eks. brevkasseanlæg, pakkeautomater/nærbokse, postkasser) på de mindre øer, der sikrer
    en mere ensartet og effektiv service for borgerne på øerne. Infrastrukturen skal være åben for alle
    godkendte postvirksomheder, således at borgerne kan modtage og sende breve og pakker, uanset
    hvilken af de tilknyttede postvirksomheder, som borgeren vælger. Hertil kommer, at det er hensigten, at
    der både på fastlandet og på den enkelte ø etableres aflåste rum eller bokse til sikker opbevaring af
    breve og pakker til og fra øerne. Staten vil skulle betale den vindende operatør for omkostninger til
    etablering, vedligeholdelse og den løbende drift af infrastrukturen.
    Borgerne på de mindre øer skal som hidtil betale porto for de breve og pakker, som de ønsker at
    sende, eller som de har bestilt hjem f.eks. via internettet. Postvirksomhederne tilbyder generelt
    ensartede landsdækkende priser (porto) for indsamling og omdeling af breve og pakker. Det lokale
    33
    færgeselskab kan inddrages i levering og afhentning af breve og pakker ved den pågældende fælles
    facilitet på øen.
    Tjenesterne under nr. 1-5 er i første omgang forudsat varetaget af Post Danmark A/S, idet
    befordring af blindeforsendelser forventes sendt i udbud på relativt kort sigt.
    Inden de nævnte udbud iværksættes gennemføres en markedsdialog og i forbindelse med udbuddene
    anvendes de gældende EU-regler for offentlige indkøb.
    I henhold til nr. 5) får transportministeren hjemmel til at udbyde og indgå kontrakt om befordring af
    andre adresserede forsendelser, herunder enkeltforsendelser. Enkeltforsendelser udgør en begrænset
    andel af den samlede postmængde (ca. 20 pct.) og det er ikke givet, at indsamling af disse på sigt vil
    være kommercielt interessant for postvirksomhederne. Udviklingen i postmarkedet forventes at gå
    retning af færre postkasser, men til gengæld flere postbutikker/postshops, hvor breve og pakker kan
    ind- og udleveres. Hjemlen i nr. 5) tænkes anvendt hvis det konstateres, at markedet ikke til fulde
    opfylder statens befordringsforpligter efter postdirektivet eller Verdenspostkonventionen, og opgaven
    ikke allerede er varetaget i henhold til stk. 1, nr. 1-4.
    I stk. 2 foreslås det, at transportministeren kan udbyde og indgå kontrakt med en eller flere
    postvirksomheder om befordring af en eller flere af de i stk. 1 nævnte opgaver.
    Efter stk. 3 foreslås det, at transportministeren kan udpege en postvirksomhed til at varetage
    befordring af de i stk. 1 nævnte adresserede forsendelser. Denne hjemmel er bl.a. tænkt anvendt i den
    overgangsperiode, der vil være, indtil udbud af blindeforsendelser, udlandspost, rekommanderede
    forsendelser og værdiforsendelser samt postbetjening af øsamfund er gennemført. I det tilfælde, at
    ingen postvirksomhed byder på en eller flere af de nævnte opgaver, kan staten udpege en
    postvirksomhed til, mod kompensation, at varetage den pågældende opgave.
    I stk. 4 foreslås det, at transportministeren kan udpege en postvirksomhed til at varetage de
    forpligtelser i henhold til postdirektivet og Verdenspostkonventionen, der ikke allerede varetages af
    postvirksomhederne på markedet eller i kraft af udbud og indgåelse af kontrakt eller udpegning af en
    postvirksomhed. Der er tale om en bestemmelse, der kan aktiveres af transportministeren, såfremt
    markedet mod forventning udvikler sig på en måde, der indebærer, at den danske stat ikke længere kan
    dokumentere at leve op til sine forpligtelser i henhold til postdirektivet og til kravene i
    Verdenspostkonventionen.
    Det foreslås i stk. 5, at ved befordring af forsendelser til og fra udlandet i henhold til stk. 1, nr. 2,
    efter udbud eller ved udpegning skal postvirksomheden overholde beslutninger fra
    Verdenspostforeningen og internationale aftaler, herunder vedtagne standarder på postområdet, jf. stk.
    2 og stk. 3.
    Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
    Til nr. 12.
    34
    Forslaget til en nyaffattelse af § 15 er en konsekvens af § 1, nr. 11, hvor der foreslås en nyaffatning af
    § 14, som bl.a. indebærer, at transportministeren får hjemmel til både at udbyde postbefordring på
    nogle områder og udpege en postvirksomhed til at varetage postbefordring på disse områder.
    I § 15, stk. 1, foreslås det, at postvirksomheder, der udfører postbefordring efter udpegning, for
    posttjenester, der er omfattet af § 14, stk. 1, nr. 2 -5 skal anvende takster, som er omkostningsægte,
    gennemsigtige og ikke diskriminerende.
    Forslaget indebærer i øvrigt, at takstfastsættelsen af frimærkefrankerede breve på op til 50 g ikke
    længere skal godkendes af transportministeren. En sådan takstgodkendelse vurderes ikke længere at
    være tidssvarende, idet takstfastsættelsen hviler på en præmis om, at taksterne skal være
    omkostningsægte, jf. forslagets § 15, stk. 1. Transportministeren ville således ikke kunne nægte
    godkendelse af en takstforhøjelse, når dette er opfyldt.
    Til nr. 13.
    Af bestemmelsen i postlovens § 16 fremgår det, at transportministeren, hvor særlige
    omstændigheder gør det nødvendigt og efter anmodning fra den befordringspligtige postvirksomhed
    kan bestemme, at den, som udfører regelmæssig befordring på dansk territorium eller fra Danmark til
    udlandet, mod vederlag skal medtage forsendelser omfattet af befordringspligten til og fra de ved ruten
    beliggende postbetjeningssteder.
    Det foreslås, at ændre ordlyden i § 16 ” og efter anmodning fra den befordringspligtige
    postvirksomhed bestemme, at den, som udfører regelmæssig befordring på dansk territorium eller fra
    Danmark til udlandet, mod vederlag skal medtage forsendelser omfattet af befordringspligten” til:
    ” bestemme at den, som udfører regelmæssig befordring på dansk territorium eller fra Danmark til
    udlandet, mod vederlag skal medtage forsendelser, som staten er forpligtet til at befordre”.
    Det kræver således ikke længere en anmodning forud for ministerens beslutning.
    Bestemmelsen gør det muligt at pålægge f.eks. en færge, der regelmæssigt besejler en ø, mod betaling
    af medtage post, som staten er forpligtet til at befordre. Staten skal efter lovforslaget sikre, at der sker
    postbetjening af de mindre ø-samfund her i landet, og at dette sker ved, at der etableres en fælles
    ordning, hvor alle postvirksomheder vil kunne indlevere breve og pakker til ordningen, jf. § 1, nr. 11.
    Til nr. 14.
    Det foreslås, at § 17 ophæves.
    Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at posttjenesterne varetages af postvirksomhederne på
    markedet, og dette marked vurderes at være velfungerende.
    Til nr. 15.
    Postloven anvender som overskrift før § 18 ”Udligningsordning m.v.”. Det foreslås, at overskriften
    ophæves, hvilket er en konsekvens af § 1, nr. 16.
    Til nr. 16
    35
    Postloven indeholder i § 18 bestemmelser om en udligningsordning med henblik på fordeling af
    nettoomkostningerne ved udførelsen af den gældende befordringspligt
    Ordningen er i henhold til politisk aftale af 3. maj 2016 ophævet med virkning fra sidstnævnte
    regnskabsår, jf. lov nr. 1560 af 13. december 2016.
    Det foreslås, at § 18 ophæves.
    Til nr. 17.
    Før § 19 er der følgende overskrift ”Øvrige krav til den befordringspligtige postvirksomhed”. Det
    foreslås, at overskriften ændres til ”Udgivelse af frimærker og det offentlige postnummersystem m.v.”.
    Forslaget om at ændre overskriften er en konsekvens af de ændringer, der foreslås til § 1, nr. 11.
    Til nr. 18.
    Det fremgår af postlovens § 19, stk. 1, at den befordringspligtige postvirksomhed skal anvende det
    kronede posthorn som kendetegn for befordringspligten. Det kronede posthorn må alene anvendes i
    sammenhæng med den befordringspligtige postvirksomheds postbefordring og dertil knyttet
    virksomhed.
    Af § 19, stk. 2 fremgår det, at den befordringspligtige postvirksomheds anvendelse af kongens eller
    den regerende dronnings monogram kræver tilladelse fra regenten.
    Postmarkedet har siden 2011 været fuldt liberaliseret, og der er konkurrerende virksomheder på
    både brev- og pakkemarkedet. Dertil kommer forslaget med dette lovforslag om, at statens
    befordringspligt fremover overvejende løftes af markedskræfterne. Bestemmelsen om pligt for en
    bestemt postvirksomhed til at anvende det kronede posthorn samt anvendelse af regentens monogram
    vurderes derfor ikke længere at være tidssvarende.
    Det foreslås, at § 19 ophæves.
    Det foreslås samtidig, at der gives den befordringspligtige postvirksomhed, Post Danmark A/S, tid
    til at indrette sig på ikke længere at skulle anvende disse kendetegn. Det foreslås derfor, at
    transportministeren kan sætte nærværende bestemmelse i § 1, nr. 18, i kraft, når Post Danmark A/S
    ikke længere anvender det kronede posthorn eller regentens monogram. Tidshorisonten herfor kan
    tænkes at være op til 5 år. Der henvises til lovforslagets § 4, stk. 3.
    Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.
    Til nr. 19.
    Staten har i medfør af artikel 6 i Verdenspostkonventionen en traktatmæssig forpligtelse til at
    udstede frimærker, hvor der er påtrykt ”Danmark”, som udtryk for et internationalt anerkendt
    forudbetalingsmiddel ved befordring af postforsendelser.
    Det fremgår derfor af postlovens § 20, at den befordringspligtige postvirksomhed skal udstede
    frimærker, og disse skal være påtrykt ”Danmark”.
    36
    Med lovforslaget foreslås i det § 20, stk. 1, at det er transportministeren, som drager omsorg for at
    sikre fortsat udstedelse af danske frimærker, så længe den internationale forpligtelse består i henhold til
    postkonventionen. I forbindelse med udbud af varetagelsen af udlandspost tages der stilling til,
    hvorledes staten opfylder sine internationale forpligtelser til at udstede de omhandlede frimærker.
    Transportministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af denne ændring.
    I § 20, stk. 2, foreslås det, at transportministeren kan indgå kontrakt om udstedelsen af disse
    frimærker med en virksomhed eller anden selvstændig juridisk enhed eller gøre det til et vilkår ved
    udpegning af en postvirksomhed.
    Efter § 20, stk. 3, kan transportministeren bestemme, at andre former for bevis for forudbetaling for
    postbefordring af en forsendelse også kan anvendes i den internationale postudveksling.
    Andre former for bevis for forudbetaling af befordringen af en forsendelse kan i dag anvendes inden
    for rammerne af UPU, f.eks. frankopåtryk P.P, frankostemling eller anden angivelse, såfremt
    postforsendelsens oprindelsesland fortsat tydeligt fremgår deraf.
    I en fremtidig situation hvor den internationale udveksling af postforsendelser måtte blive udbudt
    har transportministeren dermed adgang til at bestemme, at den vindende postvirksomheds måde at
    frankere postforsendelser på skal kunne benyttes i postudvekslingen. Verdenspostforeningens
    Internationale Bureau underrettes om, hvilke former for frankering, der fra Danmark kan anvendes i
    den internationale postudveksling.
    Forslaget om at ændre affattelsen er en konsekvens af den ændring, der foreslås i § 1, nr. 11.
    Der tilsigtes ikke nogen ændring i forhold til en situation, hvor staten indgår aftale med Post
    Danmark A/S om postbefordringen af udlandspost.
    Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.7
    Til nr. 20.
    I medfør af postlovens § 21, stk. 1, vedligeholder den befordringspligtige postvirksomhed det
    offentlige postnummersystem til brug for den landsdækkende postbetjening og til sikring af den
    geografiske entydighed af vejnavne og adresser.
    I § 21, stk. 2, er det fastsat, at den befordringspligtige postvirksomhed skal indhente
    transportministerens godkendelse forud for en ændring i postnummersystemet.
    Det følger af § 21, stk. 3, at transportministeren kan nægte godkendelse, hvis den påtænkte ændring
    indebærer, at et vejnavn eller en adresse ikke længere er geografisk entydig inden for et postnummer.
    Transportministeren kan endvidere nægte godkendelse, hvis ændringen vil medføre væsentlige
    administrative omkostninger for erhvervslivet eller for offentlige myndigheder.
    Endelig fremgår det af § 21, stk. 4, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om
    udformning og vedligeholdelse af postnummersystemet. Denne hjemmel til at fastsætte regler er ikke
    taget i brug.
    37
    Det foreslås i en nyaffattelse af § 21, at transportministeren vedligeholder det offentlige
    postnummersystem til brug for den landsdækkende postbetjening og til sikring af den geografiske
    entydighed af vejnavne og adresser.
    Det betyder, at vedligeholdelsesforpligtelsen overgår til staten. Transportministeren kan efter det
    foreslåede stk. 2 indgå kontrakt med eller udpege en postvirksomhed til at varetage vedligeholdelsen af
    postnummersystemet.
    Administrationen af postnummersystemet, herunder behandling af anmodninger om ændringer af
    systemet m.v., varetages og afgøres af transportministeren. Transportministeren kan som led i
    administrationen nægte godkendelse af ændringer i postnummersystemet, hvis den påtænkte ændring
    indebærer, at et vejnavn eller en adresse ikke længere er geografisk entydig inden for et postnummer,
    eller hvis ændringen vil medføre væsentlige administrative omkostninger for erhvervslivet eller for
    offentlige myndigheder.
    Det er med forslaget ikke hensigten at ændre i den hidtidige administration af postnummersystemet.
    Der vil således fortsat forud for enhver afgørelse blandt andet skulle lægges vægt på, om en ændring af
    et postnummer vil indebære, at et vejnavn eller en adresse ikke længere er geografisk entydig inden for
    et postnummer eller vil medføre væsentlige administrative omkostninger for erhvervslivet eller for
    offentlige myndigheder, ligesom ændringer i postnummersystemet fortsat skal være nødvendiggjort af
    postale hensyn, dvs. hensynet til en smidig og effektiv behandling af postforsendelser.
    Det fremgår af § 5 i adresseloven, jf. lov nr. 136 af 1. februar 2017, at postnumre med tilhørende
    navne på postnummerområder, indgår i det landsdækkende system af vejnavne og adresser med henblik
    på at sikre entydighed af vejnavne og adresser. Postnummersystemet udgør således et bærende element
    i det offentlige adressesystem. Ved afgørelsen af spørgsmålet om hvorvidt et vejnavn er entydigt inden
    for et postnummer, anvendes de bestemmelser, som er fastsat i medfør af adresselovens § 3, stk. 4.
    Aktuelt findes disse i bekendtgørelse nr. 271 af 14. april 2018 om vejnavne og adresser, hvor § 6
    indeholder de detaljerede regler om, hvornår to vejnavne regnes som ens eller næsten enslydende.
    Kommuner anvender reglerne ved fastsættelse af nye vejnavne, hvorfor det er hensigtsmæssigt, at de
    samme regler lægges til grund, for så vidt angår ændringer i postnummersystemet.
    Det er hensigten at administrationen af postnummersystemet delegeres til Trafikstyrelsen.
    Den hidtidige praksis, hvorefter den ressortansvarlige myndighed for adresseområdet – i dag
    Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur – bliver inddraget i vurderingen af påtænkte ændringer i
    postnummersystemet, fortsætter.
    Da postnummersystemet udgør et bærende element i det offentlige adressesystem, er det af stor
    betydning, at det stilles til rådighed for brugerne uden begrænsninger. Det er derfor hensigten, at
    ændringer i postnummergrænser fortsat skal indberettes til bl.a. grunddataregistret Danmarks
    Administrative Geografiske Inddeling (DAGI), således at data om postnummerområder bliver stillet
    vederlagsfrit til rådighed for alle. I dag sker det på https://datafordeler.dk/ og
    https://dataforsyningen.dk/. Borgere kan desuden finde den geografiske placering af
    postnummerområder på Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kortviser
    https://sdfekort.dk/spatialmap under temaet ”administrative grænser”.
    Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.
    38
    Til nr. 21.
    Det følger af postlovens § 22, stk. 1, nr. 3), at transportministeren kan fastsætte regler om udførelse
    af kvalitetsmåling for posttjenester, som udbydes af postvirksomheder, der ikke er pålagt
    befordringspligt, og offentliggørelse heraf.
    Det foreslås i § 22, stk. 1, nr. 3) at ”der ikke er pålagt befordringspligt,” udgår. Forslaget er en
    konsekvens af ændringen i § 1, nr. 11.
    Til nr. 22
    Det følger af postlovens § 22, stk. 1, nr. 5), at transportministeren kan fastsætte regler om
    erstatningspligt for forsinkelse, bortkomst eller beskadigelse af forsendelser, herunder regulering af den
    befordringspligtige postvirksomheds erstatningssatser.
    Det foreslås i § 22, stk. 1, nr. 5) at ”, herunder regulering af den befordringspligtige postvirksomheds
    erstatningssatser” udgår. Forslaget er en konsekvens af ændringen i § 1, nr. 11.
    Til nr. 23
    Før § 23 er der følgende overskrift ”Betaling, tilsyn og klageadgang”. Det foreslås, at overskriften
    ændres til ”Tilsyn, gebyr og klageadgang”. Ændringen er en konsekvens af forslaget til ændring i § 1, nr.
    24.
    Til nr. 24.
    Det følger af postlovens § 23, at transportministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af
    Trafikstyrelsens omkostninger ved varetagelse af det generelle tilsyn og ved udstedelse af tilladelser.
    Det følger af stk. 2-4, at postvirksomhederne betaler Trafikstyrelsen et årligt formålsbestemt gebyr
    for styrelsens varetagelse af den generelle tilsynsindsats, herunder markedsovervågning,
    statistikindsamling, analyser, kvalitetskontrol, klagesagsbehandling m.v. Gebyret er i stk. 3 fastsat til
    2,70 kr. pr. 1.000 befordrede adresserede forsendelser (2011-niveau). Efter stk. 4 opreguleres beløbet en
    gang årligt med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
    satsreguleringsprocent. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste ørebeløb. Reguleringerne
    bekendtgøres hvert år, første gang var pr. 1. januar 2012. For 2022 udgør gebyret 3,35 kr.
    Transportministeren kan i medfør af stk. 5 fastsætte nærmere regler om gebyrer til dækning af
    Trafikstyrelsens omkostninger ved udstedelse af tilladelser og til dækning af omkostninger i forbindelse
    med en specifik ydelse, jf. § 15, stk. 4. Transportministeren kan i medfør af stk. 6 endvidere fastsætte
    regler om, at der kan tillægges renter i medfør af rentesatsloven, hvis gebyrerne ikke betales rettidigt.
    Det følger af den foreslåede nyaffattelse af forslaget til § 23, stk. 1, at transportministeren fører tilsyn
    med postvirksomhedernes overholdelse af postlovgivningen og vilkårene for deres tilladelse til
    erhvervsmæssig postbefordring.
    Fremover vil der i postvirksomhedernes tilladelser blive skelnet mellem to typer af tilladelser 1)
    lokal postbefordring 2) landsdækkende postbefordring. For at kunne kalde sig landsdækkende skal den
    pågældende virksomhed til enhver tid dokumentere, at virksomheden som minimum har et produkt (i
    39
    alle vægtklasser) til ensartede priser til hele landet inden for de tjenester (dvs. breve og pakker), som de
    udbyder. Levering til ø-samfund kan ske inden for rammerne af den foreslåede ordning vedrørende
    betjening af ø-samfund)
    I stk. 2 foreslås det, at transportministeren fører tilsyn med at tjenesterne på postmarkedet udføres i
    overensstemmelse med internationale forpligtelser, herunder postdirektivet og
    Verdenspostkonventionen. Transportministeren fører endvidere tilsyn med udviklingen på
    postmarkedet, herunder at markedet sikrer landsdækkende indsamling og omdeling af breve og pakker
    til ensartede priser for enkeltforsendelser. Transportministeren udfører kvalitetsmålinger heraf.
    Opfølgningen fra statens side sker fremadrettet ved, at Trafikstyrelsen med jævne mellemrum
    gennemfører undersøgelser af markedet med henblik på at vurdere, om markedet opfylder de
    internationale forpligtelser og fortsat leverer landsdækkende posttjenester (breve og pakker) til en
    énsartet pris uanset geografisk placering. I 2024 gennemføres undersøgelsen månedsvis, i årene herefter
    minimum årligt eller ved mistanke om markedssvigt.
    Transportministeren vil via bemyndigelserne i § 14, stk. 3 og stk. 4, i givet fald kunne gribe ind ved
    at udpege en virksomhed til mod betaling at varetage en bestemt posttjeneste. Ministeren vil ligeledes
    kunne gribe ind, hvis det viser sig, at der ikke sker indsamling og omdeling af enkeltforsendelser i
    bestemte geografiske områder. Hvis problemet er vedvarende, vil der kunne afholdes udbud om
    opgaven.
    Såfremt borgere i et givent geografisk område oplever at brevservicen bryder sammen, vil
    Trafikstyrelsen omgående iværksætte en undersøgelse af forholdet. I tidsrummet indtil en udpegning
    eller et udbud er kommet på plads, vil borgerne have mulighed for at benytte pakkeproduktet.
    Udover den beskrevne markedsovervågning behandler Trafikstyrelsen henvendelser og klager, som
    vil kunne indgå i styrelsens vurdering af postbetjeningen. Herudover kan styrelsen af egen drift sætte
    tilsynsaktiviteter i gang, f.eks. fokus på et specifikt område, som styrelsen som tilsynsmyndighed har
    valgt. Fremadrettet vil det som nævnt være nødvendigt med en tættere markedsovervågning, f.eks. via
    markedsundersøgelser. Der forventes desuden et mere omfattende tilsyn, idet antallet af
    postvirksomheder med tilladelse forventes at stige, ligesom dette større antal virksomheder skal
    indberette statistiske oplysninger som sendes til EU-Kommissionen generelt.
    Herudover vil tilsynet ske ved almindelig kontraktsopfølgning ift. de postvirksomheder, hvor der
    bliver indgået aftale med efter udbud.
    Det foreslås i stk. 3, at transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr til dækning af
    Trafikstyrelsens omkostninger ved varetagelse af det generelle tilsyn.
    Det foreslås endvidere, at transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for
    udstedelse af tilladelser i medfør af denne lov.
    Det betyder, at det formålsbestemte gebyr til dækning af styrelsens omkostninger for fremtiden ikke
    fastsættes direkte i loven, men i stedet fastsættes ved en bekendtgørelse. Baggrunden herfor er, at
    gebyret i de seneste år har akkumuleret en opsparing som følge af, at indtægterne har oversteget
    omkostningerne. Formålet med den foreslåede ordning er således, at Trafikstyrelsen løbende kan
    tilpasse gebyrsatsen, så den modsvarer det reelle tilsynsomfang. Den nuværende indretning af
    ordningen, hvor der opkræves et beløb pr. 1.000 befordrede adresserede forsendelser som
    formålsbestemt gebyr, videreføres.
    40
    Det foreslås i stk. 4, at gebyret for varetagelse af den generelle tilsynsindsats skal dække
    Trafikstyrelsens omkostninger forbundet med tilsynet, herunder markedsovervågning,
    statistikindsamling, analyser, kvalitetskontrol, klagesagsbehandling, oprettelse og ajourføring af en
    database over postmodtagere, som har krav på aflevering af forsendelser direkte til boligen m.v.
    Det foreslås i stk. 5, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der kun opkræves
    gebyr, hvis gebyret overstiger et bestemt beløb. Det er hensigten, at et gebyr på et beløb under 1.000 kr.
    ikke opkræves.
    Endelig foreslås i forslaget til stk. 6, at transportministeren som i den gældende bestemmelse kan
    fastsætte regler om opkrævning, rentetilskrivning efter renteloven, rykkerskrivelser m.v.
    Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.
    Til nr. 25.
    Det følger af postlovens § 24, at en postvirksomhed efter anmodning skal meddele
    transportministeren nødvendige økonomiske oplysninger og oplysninger om udførelsen af
    virksomhedens erhvervsmæssige postbefordring til brug for at sikre overholdelsen af postlovgivningen
    eller til klart afgrænsede statistiske formål. Det kan f.eks. dreje sig om oplysninger om omsætning på
    produktkategorier, oplysninger om postal infrastruktur såsom antal ind- og udleveringssteder samt antal
    ansatte i en postvirksomhed.
    Det foreslås, at der efter ”for at sikre overholdelse af postlovgivningen” indsættes: ”,
    markedsovervågning”, som endnu en begrundelse for pligt til efter anmodning at meddele økonomiske
    oplysninger og oplysning om udførelsen af virksomhedens erhvervsmæssige postbefordring til
    transportministeren. Forslaget er udtryk for et ønske om at sætte Trafikstyrelsen i stand til at
    markedsovervåge, om breve og pakker bliver bragt ud i hele landet.
    Til nr. 26.
    Det følger af postlovens § 25, stk. 1, at transportministeren behandler klager over postvirksomheder
    eller distributionsvirksomheder, herunder klager indbyrdes mellem postvirksomheder vedrørende
    overholdelsen af denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør af loven.
    Det foreslås, at ”eller distributionsvirksomheder” udgår i § 25, stk. 1. Forslaget er en konsekvens af
    den foreslåede ændring i § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at erhvervsmæssig omdeling af uadresserede
    forsendelser ikke længere skal være omfattet af postloven.
    Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.
    Til nr. 27.
    Det følger af postlovens § 28, stk. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
    straffes med bøde den, der overtræder § 6, stk. 1, (mærkningsforpligtelsen for postvirksomheder) § 8,
    stk. 1-3, (krav om brevkasser og brevkasseanlæg) § 9, stk. 1, (regler om levering af forsendelser direkte
    til boligen) § 11, (posthemmeligheden) § 12, (om åbning af uanbringelige forsendelser uden
    retskendelse) § 13, stk. 3-5, (brug af oplysninger fra modtagerdatabaser) § 16, (om pligt til at medbringe
    41
    befordringspligtige forsendelser) § 19 (om brug af det kronede posthorn og regentens monogram) og §
    24 (om postvirksomheders oplysningspligt).
    Det foreslås, at i § 28, stk. 1, udgår », § 19«. Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 18 om at
    ophæve § 19 og foreslås at træde i kraft samtidig hermed, jf. § 4, stk. 3.
    Til nr. 28.
    Det følger af postlovens § 28, stk. 3, at overtrædelse af § 7, stk. 1 og 2, (omdeling og
    afleveringsbestemmelserne) begået af en virksomhed med tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring,
    jf. § 3, stk. 1, eller en virksomhed, der omdeler uadresserede forsendelser, straffes med bøde.
    Det foreslås, at »eller en virksomhed, der omdeler uadresserede forsendelser,« udgår af § 28, stk. 3.
    Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at erhvervsmæssig omdeling af
    uadresserede forsendelser ikke længere skal være omfattet af postloven.
    Til § 2
    Til nr. 1
    Af bestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov om Post Danmark A/S fremgår det, at hvis transportministeren
    efter § 14, stk. 1, i postloven ved individuel tilladelse udpeger Post Danmark A/S til at være
    befordringspligtig postvirksomhed, vil Post Danmark A/S være forpligtet heraf.
    Det foreslås, at stk. 2 affattes således, at hvis transportministeren efter § 14, stk. 3 eller § 14, stk. 4, i
    postloven udpeger Post Danmark A/S til at varetage befordring af adresserede forsendelser, vil Post
    Danmark A/S være forpligtet heraf.
    Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af postloven, hvorefter de forsendelser, som
    staten skal sikre befordring af, som udgangspunkt varetages af postvirksomhederne på markedet med
    udbud på tre områder (betjening af ø-samfund, blindepost og udlandspost), jf. nærværende lovforslags § 1,
    nr. 11, og hvor transportministeren ikke længere vil være forpligtet til at udpege en befordringspligtig
    postvirksomhed.
    Andre postvirksomheder, som måtte blive udpeget til at varetage adresserede forsendelser, er ikke
    omfattet af bestemmelsen i lov om Post Danmark A/S, men vil dog selvstændigt være forpligtet af en
    udpegning.
    Til nr. 2
    Af bestemmelsen i § 6 i lov om Post Danmark A/S fremgår det, at Post Danmark A/S kan som
    fuldt ud statsejet aktieselskab anvende det kronede posthorn som kendetegn.
    Det foreslås, at § 6 ophæves.
    Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i nærværende lovforslag § 1, nr. 18, hvorefter
    bestemmelsen i postlovens § 19 om anvendelse af bl.a. det kronede posthorn, som kendetegn for
    befordringspligten, ophæves.
    Bestemmelsen træder i kraft samtidig med ophævelse af § 19 i postloven.
    42
    Til § 3
    Efter CPR-lovens § 10, stk. 1, 1. pkt., skal en kommunalbestyrelse, der får en formodning om, at en
    person ikke er korrekt bopælsregistreret, undersøge sagen for at rette eventuelle fejl. Efter CPR-lovens
    § 10, stk. 2, nr. 3, kan kommunalbestyrelsen til brug for undersøgelsen af en persons bopælsforhold ud
    over de oplysninger, som den har adgang til efter anden lovgivning bl.a. afkræve oplysninger fra
    virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, med henblik på at fastlægge
    vedkommendes bopælsforhold.
    Det foreslås ved bestemmelsen, at formuleringen: ”der er pålagt befordringspligt efter postloven” i
    CPR-lovens § 10, stk. 2, nr. 3, ændres til: ”postvirksomheder med tilladelse til erhvervsmæssig
    postbefordring”.
    Forslaget har baggrund i, at det ved lovforslaget foreslås at ophæve befordringspligten, som i dag
    påhviler Post Danmark A/S. Idet der således ikke fremover vil være en virksomhed, som er pålagt
    befordringspligt efter postloven, vil en kommunalbestyrelse ikke kunne indhente oplysninger fra en
    sådan virksomhed til brug for fastlæggelse af en persons bopælsforhold efter CPR-lovens § 10, stk. 2,
    nr. 3. Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen skal kunne indhente oplysninger fra alle
    postvirksomheder med tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring til brug for fastlæggelse af en
    persons bopælsforhold.
    Trafikstyrelsen offentliggør på styrelsens hjemmeside en liste over postvirksomheder med tilladelse til
    erhvervsmæssig postbefordring sammen med oplysninger om virksomhedernes geografiske
    dækningsområde. Her kan kommunalbestyrelsen opnå klarhed over, hvilke virksomheder, der kan have
    relevante oplysninger om en konkret persons bopælsmæssige forhold, fordi de opererer i det
    geografiske dækningsområde, hvori den pågældende person, hvis bopælsforhold kommunalbestyrelsen
    undersøger, bor.
    Til § 4
    Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 3.
    Det foreslås i stk. 2, at bestemmelserne om ændret placering af brevkasser i landzonen finder
    anvendelse fra den 1. januar 2025, jf. § 1, nr. 7, og at krav om centralt placerede brevkasseanlæg i
    fritidshusområder finder anvendelse fra den 1. januar 2026, jf. § 1, nr. 8.
    Det foreslås i stk. 3, at transportministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 18, nr. 27
    og § 2, nr. 2, som har relation til det kronede posthorn og anvendelse af regentens monogram.
    Ikrafttrædelsestidspunktet vil bero på, hvornår Post Danmark A/S ikke længere anvender disse
    kendetegn. Tidshorisonten herfor kan tænkes at være op til 5 år.
    For virksomheder, der i henhold til de regler udøver erhvervsmæssig postbefordring udn tilladelse,
    finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil den 1. oktober 2024.
    Det følger af postlovens § 36, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, hvorfor de foreslåede
    ændringer ikke gælder for Færøerne og Grønland.
    43
    44
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 2, stk. 1. Loven finder anvendelse på
    erhvervsmæssig postbefordring og
    erhvervsmæssig omdeling af uadresserede
    forsendelser og på vilkår for borgeres og
    virksomheders benyttelse af posttjenester.
    Stk. 2. ---
    Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på
    befordring af adresserede pakker, som
    befordres i henhold til en forudgående aftale
    mellem den virksomhed, som befordrer
    pakken, og afsenderen, medmindre
    befordring sker på grundlag af en individuel
    tilladelse, jf. § 14.
    Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte
    regler om, at virksomheder, som udøver
    erhvervsmæssig omdeling af
    individualiserede, uadresserede forsendelser,
    helt eller delvis kan omfattes af lovens regler
    vedrørende virksomheder, som udøver
    erhvervsmæssig postbefordring.
    § 3. ---
    Stk. 2. ---
    Stk. 3. ---
    Stk. 4. Meddelelse af tilladelse er betinget
    af, at virksomheden forpligter sig til at
    bidrage til den udligningsordning, der er
    nævnt i § 18, medmindre virksomheden er
    pålagt befordringspligt, jf. § 14. 1. pkt. gælder
    dog ikke for tilladelser, som udstedes efter
    den 1. januar 2020.
    Stk. 5. Transportministeren fastsætter
    nærmere regler om indholdet af ansøgningen
    og tilladelsen til postbefordring.
    § 5. ---
    Stk. 2. En tilladelse til en postvirksomhed,
    som ikke er pålagt befordringspligt, jf. § 14,
    kan endvidere tilbagekaldes, hvis
    virksomheden ikke leverer de af
    § 1
    I postloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 461
    af 27. april 2023, foretages følgende
    ændringer
    1. I § 2, stk. 1, udgår »og erhvervsmæssig
    omdeling af uadresserede forsendelser«
    2. § 2, stk. 3 og 4, ophæves.
    3. § 3, stk. 4, affattes således:
    »Der kan meddeles tilladelse enten til
    lokal postbefordring eller landsdækkende
    postbefordring. Virksomheder med
    tilladelse til landsdækkende
    postbefordring skal udbyde et
    standardprodukt til ensartede priser til
    hele landet inden for de tjenester, de
    udbyder.«
    45
    virksomheden angivne posttjenester med
    hensyn til geografisk dækningsområde,
    service og kvalitet, jf. § 6, stk. 3.
    Stk. 3. ---
    Stk. 4. ---
    § 6, ---
    Stk. 2. ---
    Stk. 3. En postvirksomhed, som ikke er
    pålagt befordringspligt efter § 14, skal ved
    ansøgning om tilladelse efter § 3, stk. 1,
    angive sit geografiske dækningsområde samt
    service og kvalitet for sine posttjenester,
    herunder meddele transportministeren senere
    ændringer i disse.
    § 7, stk. 1. Omdeling af adresserede og
    uadresserede forsendelser skal ske til
    adressatens brevkasse, brevkasseanlæg,
    brevindkast, postboks eller til andre med
    modtager aftalte omdelingssteder.
    Adresserede forsendelser kan efter aftale med
    afsender eller modtager leveres til et
    postbetjeningssted.
    Stk. 2. ---
    Stk. 3. ---
    § 8, stk. 1. Ejeren skal opstille brevkasse ved
    indgangen til den enkelte parcel ved
    bygninger, villaer og rækkehuse med en eller
    flere husstande eller erhverv m.v. For
    ejendomme, hvortil der hører landbrugsjord,
    skal brevkassen opstilles ved det naturlige
    skel til ejendommen, dog således at afstanden
    mellem bolig og brevkasse højst må udgøre
    50 m.
    Stk. 2. ---
    Stk. 3. Ved fritidshuse skal der opstilles
    brevkasser ved indgangen til den enkelte
    parcel. I fritidshusområder med fritidshuse,
    der er udstykket ifølge udstykningstilladelse
    udstedt efter den 1. januar 1973, skal der
    opstilles centralt placerede brevkasseanlæg.
    Ved udstykning af fritidshusområder skal der
    4. I § 5, stk. 2, udgår », som ikke er pålagt
    befordringspligt, jf. § 14,«.
    5. I § 6, stk. 3, udgår», som ikke er pålagt
    befordringspligt efter § 14,«
    6. I § 7, stk. 1, udgår »og uadresserede«.
    7. § 8, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
    »Ejendomme beliggende i landzone skal
    have en brevkasse placeret ved indkørslen
    fra offentlig vej eller privat fællesvej.«
    46
    afsættes et passende areal til opstilling af
    centralt placerede brevkasseanlæg. Det
    påhviler den, der får meddelt
    udstykningstilladelse, at tilvejebringe det
    fornødne areal til etablering af centralt
    placerede brevkasseanlæg. Fritidshusejerne
    skal opstille og vedligeholde
    brevkasseanlægget.
    § 13. Postvirksomheder kan oprette og
    anvende en modtagerdatabase.
    Stk. 2. Til brug for oprettelse og
    ajourføring af modtagerdatabasen kan der
    mod vederlag indhentes relevante
    oplysninger i elektronisk form fra Det
    Centrale Personregister (CPR) efter reglerne i
    kapitel 10 i lov om Det Centrale
    Personregister, Det Centrale
    Virksomhedsregister (CVR) og Bygnings- og
    Boligregisteret (BBR). Den
    befordringspligtige postvirksomhed kan
    herudover fra CPR indhente oplysninger om
    navngivne nyfødte og indrejste med bopæl
    her i landet.
    Stk. 3. Personhenførbare oplysninger, som
    leveres til databasen fra offentlige registre,
    må kun anvendes af postvirksomheden i
    forbindelse med befordring af forsendelser
    for andre.
    Stk. 4. Den befordringspligtige
    postvirksomhed skal mod vederlag og på
    gennemsigtige, ikkediskriminerende og
    omkostningsbaserede vilkår give andre
    postvirksomheder inden for disses
    geografiske dækningsområde adgang til
    oplysninger om
    1) adresser, herunder på nyfødte og
    indrejste,
    2) adresser med henblik på eftersendelse af
    post ved midlertidig flytning,
    3) adresser med henblik på levering af post
    til ny adresse eller postboks,
    4) adresser på personer, som har krav på at
    få adresserede forsendelser afleveret direkte
    til boligen, og
    5) adresser på postmodtagere, der har
    frabedt sig uadresserede forsendelser.
    8. § 8, stk. 3, 1. og 2. pkt., affattes således:
    »I fritidshusområder skal der opstilles
    brevkasseanlæg centralt placeret eller ved
    indgangen til fritidshusområdet.
    Fritidshuse, som er beliggende uden for
    fritidshusområder, skal have en brevkasse
    placeret ved indkørslen fra offentlig vej
    eller privat fællesvej.«
    9. § 13 affattes således:
    Ȥ 13. En kommune meddeler
    transportministeren oplysning om, hvilke
    postmodtagere som har krav på at få post
    til døren, jf. § 9.
    Stk. 2. Transportministeren opretter og
    ajourfører en database over de i stk. 1
    nævnte postmodtagere.
    Stk. 3. Transportministeren skal give
    postvirksomheder med tilladelse til
    erhvervsmæssig postbefordring, inden for
    disses geografiske dækningsområder,
    adgang til oplysninger om navn og adresse
    på postmodtagere, som har krav på at få
    forsendelser afleveret direkte til boligen.
    Stk. 4. Oplysninger, som en
    postvirksomhed har fået adgang til i
    medfør af stk. 3, må kun anvendes af
    postvirksomheden i forbindelse med
    befordring af forsendelser for andre.
    Stk. 5. Bortset fra den i stk. 3 nævnte
    videregivelse, må der ikke gives adgang til
    oplysninger om personer, der har navneog adressebeskyttelse i Det Centrale
    Personregister.
    Stk. 6. Transportministeren kan udpege en
    postvirksomhed til at varetage
    administration, ajourføring og
    videregivelse af oplysninger om post
    direkte til boligen, jf. stk. 2 og 3.
    47
    Stk. 5. Der må dog ikke gives adgang til
    oplysninger om eftersendelse af post ved
    flytning og levering af post til ny adresse eller
    postboks, hvis postmodtageren har frabedt
    sig videregivelse af oplysningerne.
    Stk. 6. Distributionsvirksomheder kan på
    tilsvarende vilkår som postvirksomheder få
    adgang til oplysninger om postmodtagere,
    der ikke ønsker at modtage uadresserede
    forsendelser.
    Overskriften før § 14:
    »Befordringspligt«.
    § 14. Transportministeren udpeger en
    virksomhed (den befordringspligtige
    postvirksomhed), som meddeles en
    individuel tilladelse til postbefordring og
    pålægges en pligt til at befordre de i stk. 3
    nævnte forsendelser. Tilladelsen og vilkårene
    for opfyldelsen af befordringspligten
    offentliggøres af transportministeren.
    Stk. 2. Den befordringspligtige
    postvirksomhed skal tilbyde brugerne et
    landsdækkende net af postkasser og
    postbetjeningssteder til indsamling og
    udlevering af forsendelser.
    Stk. 3. Den befordringspligtige
    postvirksomhed skal tilbyde landsdækkende
    postbefordring af følgende posttjenester:
    1) Adresserede breve på op til 2 kg.
    2) Adresserede dag-, uge- og månedsblade
    og lign., tidsskrifter samt adresserede
    forsendelser med et ensartet, trykt indhold,
    f.eks. kataloger og brochurer, på op til 2 kg.
    3) Adresserede pakker på op til 20 kg,
    herunder en pakketjeneste henholdsvis med
    og uden omdeling.
    4) Befordring af rekommanderede
    forsendelser og værdiforsendelser.
    5) Befordring i indlandet af forsendelser
    fra udlandet og befordring af forsendelser til
    udlandet og til Færøerne og Grønland.
    6) Gratis befordring af blindeforsendelser
    på op til 7 kg.
    Stk. 7. Transportministeren kan indgå
    kontrakt med en virksomhed om
    oprettelse og ajourføring af databasen og
    videregivelse af oplysninger om post
    direkte til boligen, jf. stk. 2 og 3.«
    10. Overskriften før § 14 affattes således:
    »Varetagelse af posttjenester«.
    11. § 14 affattes således:
    Ȥ 14. Transportministeren sikrer
    postbefordring af følgende:
    1) Gratis blindeforsendelser på op til 7
    kg.
    2) Adresserede forsendelser til og fra
    udlandet samt til og fra Færøerne og
    Grønland, herunder rekommanderede
    forsendelser og værdiforsendelser.
    3) Adresserede indenlandske
    rekommanderede forsendelser og
    værdiforsendelser samt
    forkyndelsesbreve.
    4) Adresserede forsendelser til og fra
    øsamfund, herunder vedetablering af
    faciliteter, som postvirksomheder kan
    benytte.
    5) Andre adresserede forsendelser,
    herunder enkeltforsendelser.
    Stk. 2. Transportministeren kan udbyde
    og indgå kontrakt med en eller flere
    postvirksomheder om befordring af en
    eller flere af de i stk. 1 nævnte opgaver.
    Stk. 3. Transportministeren kan udpege
    en postvirksomhed til at varetage
    befordring af de i stk. 1, nævnte opgaver.
    48
    § 15. Transportministeren fastsætter i den
    individuelle tilladelse, jf. § 14, vilkårene for
    opfyldelse af befordringspligten, herunder
    1) fysiske mål samt service- og
    kvalitetskrav for de befordringspligtige
    forsendelser og udførelse af ekstern
    kvalitetsmåling og offentliggørelse heraf,
    2) hvilke dage der skal foretages omdeling,
    3) regler for organisering af det
    landsdækkende net af postbetjeningssteder
    og
    4) regler for postbetjening af øer samt
    begrænsninger i postomdelingen.
    Stk. 2. Den befordringspligtige
    postvirksomhed skal for de posttjenester,
    som er omfattet af § 14, stk. 3, nr. 1-5,
    anvende takster, som er omkostningsægte,
    gennemsigtige og ikkediskriminerende.
    Stk. 3. Den befordringspligtige
    postvirksomhed skal anvende landsdækkende
    enhedstakster for breve og pakker, som
    indleveres til befordring som
    enkeltforsendelse.
    Stk. 4. Transportministeren godkender
    takstfastsættelsen for indenlandske,
    frimærkefrankerede breve på op til 50 g, der
    sendes som enkeltforsendelse.
    Stk. 5. Transportministeren kan i
    tilladelsen til den befordringspligtige
    postvirksomhed, jf. § 14, stk. 1, fastsætte
    regler om
    1) at den befordringspligtige
    postvirksomhed skal overholde beslutninger
    fra Universal Postal Union (UPU) og
    internationale aftaler, herunder vedtagne
    standarder på postområdet, og
    2) betaling af en bod for manglende
    opfyldelse af tilladelsen, herunder manglende
    opfyldelse af kvalitetskrav.
    § 16. Transportministeren kan, hvor særlige
    omstændigheder gør det nødvendigt og efter
    anmodning fra den befordringspligtige
    postvirksomhed bestemme, at den, som
    udfører regelmæssig befordring på dansk
    territorium eller fra Danmark til udlandet,
    Stk. 4. Transportministeren kan udpege
    en postvirksomhed til at varetage de
    forpligtelser i henhold til EU’s
    postdirektiv og
    Verdenspostkonventionen, der ikke
    allerede varetages af
    postvirksomhederne.
    Stk. 5. Ved varetagelse af postbefordring
    efter stk. 1, nr. 2, efter udbud eller ved
    udpegning, jf. stk. 2 og stk. 3, skal
    postvirksomheden overholde
    beslutninger fra Verdenspostforeningen
    og internationale aftaler, herunder
    vedtagne standarder på postområdet.«
    12. § 15 affattes således:
    »§ 15. Postvirksomheder, som udfører
    postbefordring efter udpegning, jf. § 14,
    stk. 3, skal for posttjenester, som er
    omfattet af § 14, stk. 1, nr. 2-5, anvende
    takster, som er omkostningsægte,
    gennemsigtige og ikkediskriminerende.«
    49
    mod vederlag skal medtage forsendelser
    omfattet af befordringspligten til og fra de
    ved ruten beliggende postbetjeningssteder.
    § 17. En kommune kan indgå aftale med den
    befordringspligtige postvirksomhed om, at
    kommunen mod vederlag kan udføre
    posttjenester.
    Overskriften før § 18:
    »Udligningsordning m.v.«
    § 18. Såfremt der ved udførelsen af de
    befordringspligtige posttjenester
    dokumenteres nettoomkostninger, som
    udgør en urimelig økonomisk byrde for den
    befordringspligtige postvirksomhed, kan
    nettoomkostningerne ved udførelsen af de
    pågældende befordringspligtige posttjenester
    fordeles mellem alle de postvirksomheder,
    der tilbyder de pågældende tjenester. Det
    gælder nettoomkostninger til og med
    regnskabsåret 2016 hos den
    befordringspligtige postvirksomhed.
    Nettoomkostningerne og deres finansiering
    opgøres separat for hver enkelt hovedtjeneste
    anført i § 14, stk. 3, nr. 1 og 3.
    Stk. 2. Postvirksomheder, der ikke er
    pålagt befordringspligt, og som tilbyder en
    eller flere af de i § 14, stk. 3, nr. 1 eller 3,
    anførte tjenester, yder et økonomisk bidrag
    til en udligningsordning til dækning af
    nettoomkostningerne ved befordringspligten
    inden for hver af hovedtjenesterne i nr. 1
    eller 3. Postvirksomheder fritages for bidrag,
    hvis de tilbyder og udfører den pågældende
    hovedtjeneste på lignende vilkår som den
    befordringspligtige postvirksomhed.
    13. I § 16 ændres »og efter anmodning fra
    den befordringspligtige postvirksomhed
    bestemme, at den, som udfører
    regelmæssig befordring på dansk
    territorium eller fra Danmark til udlandet,
    mod vederlag skal medtage forsendelser
    omfattet af befordringspligten« til: »,
    bestemme, at den, som udfører
    regelmæssig befordring på dansk
    territorium eller fra Danmark til udlandet,
    mod vederlag skal medtage forsendelser,
    som staten er forpligtet til at befordre«.
    14. § 17 ophæves.
    15. Overskriften før § 18 ophæves.
    16. § 18 ophæves.
    50
    Stk. 3. Den befordringspligtige
    postvirksomhed skal, såfremt den ønsker
    bidrag fra udligningsordningen til dækning af
    nettoudgifter for et givet år, over for
    transportministeren senest samtidig med
    aflæggelsen af årsregnskabet fremsætte og
    dokumentere dette ønske, herunder
    dokumentere, at der ved opfyldelsen af den
    landsdækkende befordringspligt findes
    særlige ikkekompenserede
    nettoomkostninger ved den pågældende
    posttjeneste, som udgør en urimelig
    økonomisk byrde. Transportministeren
    kontrollerer, om nettoomkostningerne er
    korrekt beregnet.
    Stk. 4. Transportministeren opgør på
    baggrund af opgørelsen af nettoudgifterne
    ved befordringspligten og det samlede antal
    forsendelser, som den befordringspligtige og
    de ikkebefordringspligtige postvirksomheder
    befordrede i det samme år inden for den
    pågældende hovedtjeneste, et bidrag fra de
    ikkebefordringspligtige virksomheder pr.
    forsendelse, som de befordrer inden for den
    pågældende hovedtjeneste.
    Stk. 5. Bidrag som nævnt i stk. 4 fastsættes
    årligt på finansloven opregnet til årets
    prisniveau. De ikkebefordringspligtige
    virksomheder indbetaler bidrag til staten for
    de forsendelser, som de modtager til
    befordring i det pågældende år, jf. dog stk. 2,
    2. pkt.
    Stk. 6. Den befordringspligtige
    postvirksomhed modtager et
    udligningsbidrag svarende til indbetalingerne
    til udligningsordningen, dog højst de
    opgjorte nettoomkostninger opregnet til årets
    prisniveau.
    Stk. 7. Den befordringspligtige
    postvirksomhed skal, såfremt den ønsker
    økonomisk dækning for
    nettoomkostningerne, udarbejde adskilte
    regnskabsopgørelser for de
    befordringspligtige posttjenester og for den
    øvrige virksomhed.
    Stk. 8. Transportministeren fastsætter
    nærmere regler om udligningsordningen,
    51
    herunder betalingsfrister og krav til
    postvirksomhederne om opgørelse af antal
    forsendelser inden for de enkelte
    hovedtjenester.
    Overskriften før § 19:
    ȯvrige krav til den befordringspligtige
    postvirksomhed«.
    § 19. Den befordringspligtige
    postvirksomhed skal anvende det kronede
    posthorn som kendetegn for
    befordringspligten. Det kronede posthorn
    må alene anvendes i sammenhæng med den
    befordringspligtige postvirksomheds
    postbefordring og dertil knyttet virksomhed.
    Stk. 2. Den beordringspligtige
    postvirksomheds anvendelse af kongens eller
    den regerende dronnings monogram kræver
    tilladelse fra regenten.
    § 20. Den befordringspligtige
    postvirksomhed skal udstede frimærker, og
    disse skal være påtrykt »Danmark«.
    § 21. Den befordringspligtige
    postvirksomhed vedligeholder det offentlige
    postnummersystem til brug for den
    landsdækkende postbetjening og til sikring af
    den geografiske entydighed af vejnavne og
    adresser.
    Stk. 2. Den befordringspligtige
    postvirksomhed skal indhente
    17. Overskriften før § 19 affattes således:
    »Udgivelse af frimærker og det offentlige
    postnummersystem m.v.«
    18. § 19 ophæves.
    19. § 20 affattes således:
    Ȥ 20. Transportministeren sikrer, at der
    udstedes frimærker, som skal være påtrykt
    »Danmark«.
    Stk. 2. Transportministeren kan indgå
    kontrakt om udstedelsen af disse
    frimærker med en virksomhed eller anden
    selvstændig juridisk enhed, jf. eller gøre
    det til et vilkår ved udpegning af en
    postvirksomhed.
    Stk. 3. Transportministeren kan
    bestemme, at andre former for bevis for
    forudbetaling for postbefordring af en
    postforsendelse også kan anvendes i den
    internationale postudveksling.«
    52
    transportministerens godkendelse forud for
    en ændring i postnummersystemet.
    Stk. 3. Transportministeren kan nægte
    godkendelse, hvis den påtænkte ændring
    indebærer, at et vejnavn eller en adresse ikke
    længere er geografisk entydig inden for et
    postnummer. Transportministeren kan
    endvidere nægte godkendelse, hvis ændringen
    vil medføre væsentlige administrative
    omkostninger for erhvervslivet eller for
    offentlige myndigheder.
    Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte
    nærmere regler om udformning og
    vedligeholdelse af postnummersystemet
    § 22, stk. 1, nr. 1 ---
    Stk. 1, nr. 2. ---
    Stk. 1, nr. 3. Udførelse af kvalitetsmåling
    for posttjenester, som udbydes af
    postvirksomheder, der ikke er pålagt
    befordringspligt, og offentliggørelse heraf.
    ….Stk.1, nr. 4. ---
    ….Stk.1, nr. 5. Erstatningspligt for
    forsinkelse, bortkomst eller beskadigelse af
    forsendelser, herunder regulering af den
    befordringspligtige postvirksomheds
    erstatningssatser.
    Overskriften før § 23:
    »Betaling, tilsyn og klageadgang«.
    § 23. Transportministeren kan fastsætte
    regler om gebyrer til dækning af
    Trafikstyrelsens omkostninger ved
    varetagelse af det generelle tilsyn og ved
    udstedelse af tilladelser.
    Stk. 2. For varetagelse af den generelle
    tilsynsindsats, herunder markedsovervågning,
    statistikindsamling, analyser, kvalitetskontrol,
    klagesagsbehandling m.v., betaler
    postvirksomhederne til Trafikstyrelsen et
    årligt formålsbestemt gebyr.
    Stk. 3. Gebyret fastsættes til 2,70 kr. pr.
    1.000 befordrede adresserede forsendelser
    (2011-niveau).
    20. § 21 affattes således:
    Ȥ 21. Transportministeren vedligeholder
    det offentlige postnummersystem til brug
    for den landsdækkende postbetjening og
    til sikring af den geografiske entydighed af
    vejnavne og adresser.
    Stk. 2. Transportministeren kan indgå
    kontrakt med eller udpege en
    postvirksomhed til at varetage
    vedligeholdelsen af postnummersystemet,
    jf. stk. 1.«
    21. I § 22 nr. 3, udgår »der ikke er pålagt
    befordringspligt«.
    22. I § 22 nr. 5, udgår », herunder regulering af den
    befordringspligtige postvirksomheds
    erstatningssatser«.
    23. Overskriften før § 23 affattes således:
    »Tilsyn, gebyr og klageadgang«
    24. § 23 affattes således:
    »§ 23. Transportministeren fører tilsyn
    med postvirksomheders overholdelse af
    postlovgivningen og vilkårene for deres
    tilladelse til erhvervsmæssig
    postbefordring.
    Stk. 2. Transportministeren fører tilsyn
    med, at tjenesterne på postmarkedet
    udføres i overensstemmelse med
    53
    Stk. 4. Det i stk. 3 anførte beløb
    opreguleres en gang årligt med 2 pct. tillagt
    tilpasningsprocenten for det pågældende
    finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
    Det herefter fremkomne beløb afrundes til
    nærmeste ørebeløb. Transportministeren
    bekendtgør reguleringerne hvert år, første
    gang pr. 1. januar 2012.
    Stk. 5. Transportministeren kan fastsætte
    regler om gebyrer til dækning af
    Trafikstyrelsens omkostninger ved udstedelse
    af tilladelser og til dækning af omkostninger i
    forbindelse med en specifik ydelse, jf. § 15,
    stk. 4.
    Stk. 6. Transportministeren kan fastsætte
    regler om, at der kan tillægges renter i medfør
    af rentesatsloven, hvis gebyrerne ikke betales
    rettidigt.
    § 24. En postvirksomhed skal efter
    anmodning meddele transportministeren
    nødvendige økonomiske oplysninger og
    oplysninger om udførelsen af virksomhedens
    erhvervsmæssige postbefordring til brug for
    at sikre overholdelsen af postlovgivningen
    eller til klart afgrænsede statistiske formål.
    § 25. Transportministeren behandler klager
    over postvirksomheder eller
    distributionsvirksomheder, herunder klager
    indbyrdes mellem postvirksomheder,
    vedrørende overholdelsen af denne lov eller
    bestemmelser fastsat i medfør af loven.
    Stk. 2. ---
    § 28, stk. 1. Medmindre højere straf er
    forskyldt efter anden lovgivning, straffes med
    bøde den, der overtræder § 6, stk. 1, § 8, stk.
    1-3, § 9, stk. 1, § 11, § 12, § 13, stk. 3-5, § 16,
    § 19 og § 24.
    Stk. 2. ---
    § 28, stk. 3. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 2,
    begået af en virksomhed med tilladelse til
    erhvervsmæssig postbefordring, jf. § 3, stk. 1,
    internationale forpligtelser, herunder
    postdirektivet og
    Verdenspostkonventionen.
    Transportministeren fører endvidere tilsyn
    med udviklingen på postmarkedet,
    herunder at markedet sikrer
    landsdækkende indsamling og omdeling af
    breve og pakker til ensartede priser for
    enkeltforsendelser. Transportministeren
    udfører kvalitetsmålinger heraf.
    Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte
    regler om gebyrer til dækning af
    Trafikstyrelsens omkostninger ved
    varetagelse af det generelle tilsyn og ved
    udstedelse af tilladelser.
    Stk. 4. Gebyret for varetagelse af den
    generelle tilsynsindsats skal dække
    Trafikstyrelsens omkostninger forbundet
    med tilsynet, herunder
    markedsovervågning, statistikindsamling,
    analyser, kvalitetskontrol,
    klagesagsbehandling, oprettelse og
    ajourføring af en database over
    postmodtagere, som har krav på
    aflevering af forsendelser direkte til
    boligen m.v.
    Stk. 5. Transportministeren kan fastsætte
    nærmere regler om, at der kun opkræves
    gebyr, hvis gebyret overstiger et bestemt
    beløb.
    Stk. 6. Transportministeren kan fastsætte
    regler om opkrævning, rentetilskrivning
    efter renteloven, rykkerskrivelser m.v.«
    25. I § 24 indsættes efter »for at sikre
    overholdelsen af postlovgivningen«: »,
    markedsovervågning«.
    26. I § 25, stk. 1, udgår »eller
    distributionsvirksomheder«.
    54
    eller en virksomhed, der omdeler
    uadresserede forsendelser, straffes med bøde.
    Stk. 4. ---
    § 2, stk. 1 --
    Stk. 2. Hvis transportministeren efter § 14,
    stk. 1, i postloven ved individuel tilladelse
    udpeger Post Danmark A/S til at være
    befordringspligtig postvirksomhed, vil Post
    Danmark A/S være forpligtet heraf.
    Stk. 3 --
    § 6. Post Danmark A/S kan som fuldt ud
    statsejet aktieselskab anvende det kronede
    posthorn som kendetegn
    § 10, stk. 1 --
    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan til brug
    for undersøgelsen af en persons
    bopælsforhold ud over de oplysninger, som
    den har adgang til efter anden lovgivning,
    afkræve følgende oplysninger:
    1) En nærmere redegørelse fra
    vedkommende selv om dennes
    bopælsforhold.
    2) En erklæring fra husejer eller lejer om,
    hvem der flytter til eller fra dennes ejendom
    27. I § 28, stk. 1, udgår », § 19«.
    28. I § 28, stk. 3, udgår »eller en virksomhed, der
    omdeler uadresserede forsendelser,«.
    § 2
    I lov om Post Danmark A/S, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 844 af 6. juli 2011,
    foretages følgende ændringer:
    1. § 2, stk. 2, affattes således:
    »Hvis transportministeren efter § 14, stk.
    3 eller § 14, stk. 4, i postloven udpeger
    Post Danmark A/S til at varetage
    befordring af adresserede forsendelser,
    vil Post Danmark A/S være forpligtet
    heraf.«
    2. § 6 ophæves.
    § 3
    I CPR-loven jf. lovbekendtgørelse nr.
    702 af 23. maj 2022 foretages følgende
    ændringer:
    55
    eller lejlighed, samt om, hvem der bor eller
    opholder sig i ejendommen eller lejligheden.
    3) Oplysninger fra virksomheder, der er
    pålagt befordringspligt efter postloven,
    private tele- og forsyningsselskaber, private
    boligselskaber og -foreninger,
    arbejdsløshedskasser, fagforeninger og
    pengeinstitutter med henblik på at fastlægge
    vedkommendes bopælsforhold
    1. I § 10, stk. 2, nr. 3) ændres » der er pålagt
    befordringspligt efter postloven« til: »
    postvirksomheder med tilladelse til
    erhvervsmæssig postbefordring«.
    § 4
    Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf.
    dog stk. 3.
    Stk. 2. § 1, nr. 7 finder anvendelse fra den 1.
    januar 2025 og § 1, nr. 8 finder anvendelse
    fra den 1. januar 2026.
    .
    Stk. 3. Transportministeren fastsætter
    tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 18,
    nr. 26 og § 2, nr. 2.
    Stk. 4. For virksomheder, der i henhold til de
    gældende regler udøver erhvervsmæssig
    postbefordring uden tilladelse, finder de
    hidtil gældende regler anvendelse indtil den 1.
    oktober 2024.
    56
    Bilag 2
    27/6/23
    Aftale om rammerne for den fremtidige indretning af postsektoren fra 1. januar 2024
    Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance, Det Konservative
    Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige er enige om at vedtage lovgivning om
    en ændring af indretningen af postsektoren fra 1. januar 2024, der afspejler udviklingen af
    postmarkedet og sikrer betjeningen af borgerne på de områder, hvor der fortsat er et behov for
    statslig regulering.
    Postmarkedets udvikling
    Det danske postmarked er velfungerende. Der er i dag flere postvirksomheder, der tilbyder
    landsdækkende postservice. Udviklingen er præget af stigende pakkemængder og – grundet
    digitaliseringen – faldende brevmængder. Antallet af pakker vil snart overhale antallet af breve.
    Posttjenesterne i Danmark skal leve op til krav i EU’s postdirektiv og fra FN-agenturet
    Verdenspostkonventionen (Universal Postal Union – UPU). Det er dog ikke et krav fra hverken EU eller
    Verdenspostkonventionen, at der skal udpeges en bestemt befordringspligtig virksomhed.
    Den danske postlov er imidlertid i dag udformet således, at transportministeren er forpligtet til at
    udpege en postvirksomhed til at tilbyde landsdækkende postbefordring af breve, pakker, dagblade,
    magasiner, udlandspost m.v. Post Danmark (PostNord) er gennem årene blevet udpeget til at løfte
    denne opgave.
    Det er ikke en tidssvarende løsning, når udviklingen på postmarkedet tages i betragtning. Derfor skal
    det laves om. Der skal kun være statslig regulering på områder, hvor der er et behov.
    På den baggrund er parterne enige om følgende vedrørende den fremtidige indretning af
    postsektoren:
    Befordringspligten ophæves
    Befordringspligten ophæves for pakker og breve mv. Det overlades dermed som udgangspunkt til
    markedet at levere landsdækkende postbetjening af pakker og breve, dagblade, magasinpost mv.
    På pakkeområdet, hvor der i en årrække har været konkurrence mellem en række udbydere, tilbyder
    alle de store postoperatører en landsdækkende service til ensartede priser. Der er et stort antal
    pakkebutikker (ca. 2.500) og udbringning til alle adresser i Danmark på nær visse øer.
    Det er forventningen, at der på brevområdet tilsvarende vil blive tilbudt landsdækkende service
    også uden en befordringspligt. De store brevkunder – banker, forsikringsselskaber, kommuner,
    regioner osv. – har et nødvendigt behov for at kunne komme i kontakt med ikke-digitale borgere.
    Der er også stadig visse behov for fysiske breve til alle borgere, f.eks. valgkort. Det vil sikre, at der
    er en efterspørgsel efter en postservice, der dækker 100 pct. af borgerne i Danmark.
    Staten sikrer løsning af tre særlige opgaver
    Varetagelsen af følgende tre områder sikres gennem udbud:
    57
    • Betjening af ø-samfund
    • Blindepost
    • Udlandspost
    Staten sikrer gennem udbud, at der etableres en fælles infrastruktur for distribution til de mindre øsamfund. Infrastrukturen kan, afhængig af lokale forhold, bestå af brevkasseanlæg, postkasser og
    pakkebokse/nærbokse på øerne samt aflåste bokse på fastlandet til opbevaring af post til og fra
    øerne. På øer med 1-10 hustande etableres brevkasseanlæg eventuelt også pakkeboks på øen.
    Infrastrukturen står til rådighed for alle postvirksomheder. Det vil sige, at alle postvirksomheder vil
    kunne indlevere pakker og breve til ordningen. Samme operatør, som etablerer den fælles
    infrastruktur, er også ansvarlig for driften af denne, således, at der løbende kan modtages og sendes
    breve og pakker til og fra alle mindre øer. Beboerne skal kunne vælge mellem flere postoperatører.
    Det er dog frivilligt, om en postvirksomhed vil benytte sig af ordningen.
    Staten sikrer gennem udbud, at der fortsat er portofri befordring af post til og fra blinde i henhold til
    statens forpligtigelse i Verdenspostkonventionen. Blindeforsendelser er adresserede portofrie
    forsendelser, der indeholder kommunikationsmateriale for blinde. Der er tale om en almindelig
    postbefordringsopgave, som vil kunne løses af en postvirksomhed på markedet mod betaling.
    Staten sikrer gennem udbud, at der fortsat kan sendes breve og pakker på tværs af landegrænser i
    henhold til statens internationale forpligtigelser i regi af Verdenspostkonventionen. Det gælder også
    rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser, som også skal tilbydes internt i landet i
    henhold til EU’s postdirektiv. Disse opgaver er hidtil varetaget af PostNord som led i aftalen med
    staten. Andre postvirksomheder vil også kunne udføre opgaven efter nogen forberedelse.
    Opgaverne udbydes forskudt i tid, da de kræver forskellige grader af forberedelse.
    Udbud af blindepost vurderes at kunne forberedes relativt hurtigt inden for 1 år, hvorimod betjening
    af ø-samfund formentlig vil kræve op til 2 års forberedelse bl.a. grundet øernes forskelligheder.
    Forberedelse af et udbud af udlandspost har en tidshorisont på op til 3-4 år henset til kompleksiteten
    i det internationale postområde. Udbuddene forberedes og gennemføres uden unødige forsinkelser.
    I forbindelse med varetagelsen af opgaven vedrørende udlandspost vil den vindende
    postvirksomhed være forpligtet til at anvende frimærker – eller lignende synligt bevis for at porto er
    betalt – påtrykt ”Danmark”.
    Aftalepartierne forventer, at postvirksomheder i Danmark fortsat har fokus på bæredygtighed og
    arbejder for at mindske deres klima- og miljøbelastning, herunder at have fokus på nulemissionskøretøjer og at kunne håndtere genanvendelig emballage. Der oprettes et
    bæredygtighedsforum for postoperatører med henblik på at sikre opmærksomhed på krav om f.eks.
    det udvidede producentansvar og CSR-rapportering, og de måder som postvirksomhederne kan
    håndtere dem på. Transportministeriet, Trafikstyrelsen og miljømyndighederne vil tage ansvar for,
    at et sådant forum etableres og opretholdes.
    Der etableres et ”sikkerhedsnet”, hvis markedet ikke leverer
    Staten er fortsat forpligtet til at sikre landsdækkende posttjenester til borgere og virksomheder.
    58
    Når det derfor – på nær de tre nævnte områder – overlades til markedet at sikre dette, vil staten
    skulle følge op på, om markedet faktisk leverer disse tjenester.
    Opfølgning fra statens side sker fremadrettet ved, at Trafikstyrelsen med jævne mellemrum
    gennemfører undersøgelser af markedet med henblik på at vurdere, om markedet fortsat leverer
    landsdækkende posttjenester til ensartede priser uanset geografisk placering. I 2024 gennemføres
    undersøgelsen månedsvist, i årene herefter minimum årligt eller ved mistanke om markedssvigt.
    Hvis det mod forventning konstateres, at dette ikke er tilfældet, vil transportministeren via en
    bemyndigelse efter postloven kunne gribe ind og udpege en virksomhed til mod betaling at håndtere
    den konkrete problemstilling. Ministeren vil ligeledes kunne gribe ind, hvis det viser sig, at der ikke
    sker indsamling af enkeltforsendelser i bestemte områder. Hvis problemet er vedvarende, vil der
    kunne afholdes udbud om opgaven.
    Såfremt borgere i et givet geografisk området oplever, at brevservicen bryder sammen, vil
    Trafikstyrelsen omgående iværksætte en undersøgelse af forholdet. I tidsrummet indtil en
    udpegning eller et udbud er kommet på plads, vil borgerne have mulighed for at benytte
    pakkeproduktet.
    Forkyndelsesbreve, der indeholder forkyndelse af stævninger og andre retslige forkyndelser,
    omdeles i dag af Post Danmark. Såfremt markedet ikke leverer disse breve, har ministeren ligeledes
    mulighed for at udpege en postvirksomhed til at varetage befordring af disse breve til takster, der er
    omkostningsdækkende.
    Virksomheder, som søger om tilladelse til at blive postvirksomhed, skal fremover bl.a. oplyse,
    hvorvidt de er landsdækkende eller ej. Hvis virksomheden har oplyst, at den er landsdækkende, og
    det efterfølgende skulle vise sig, at det er den alligevel ikke, så kan Trafikstyrelsen tilbagekalde
    tilladelsen.
    Der skelnes fremover mellem to typer tilladelser: 1) almindelig postvirksomhed, 2) landsdækkende
    postvirksomhed.
    For at kunne kalde sig landsdækkende skal den pågældende virksomhed til enhver tid kunne
    dokumentere, at virksomheden som minimum har et produkt (i alle vægtklasser) til ensartede priser
    til hele landet inden for de tjenester (dvs. henholdsvis breve og pakker), som de udbyder. Levering
    til øerne kan ske inden for rammerne af den foreslåede ordning vedrørende betjening af ø
    samfund.
    Landsdækkende omdeling betyder omdeling til alle adresser i Danmark, dog med undtagelse af
    levering til øerne, som kan ske inden for rammerne af den ovenfor beskrevne ordning vedrørende
    betjening af ø-samfund.
    Vilkår for udbud, herunder arbejdsvilkår
    Udbud vil som udgangspunkt blive tilrettelagt således, at de er baseret på, at de enkelte
    postvirksomheder byder ind med egne medarbejdere og eget produktionsapparat.
    Ved udformningen af udbudsvilkårene indarbejdes henvisning til ILO konvention nr. 94 om
    arbejdsklausuler i offentlige kontrakter. Det er en forudsætning for at indgå aftale med staten, at den
    59
    vindende virksomhed følger de bestemmelser, der sikrer de ansatte løn, herunder særlige ydelser,
    samt arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for
    arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende
    faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det
    danske område.
    Ved udformningen af udbudsvilkårene indarbejdes arbejdsklausuler i overensstemmelse med
    Statens Indkøbsprograms arbejdsklausuler i overensstemmelse med Beskæftigelsesministeriets
    cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter.
    Kontrollen med arbejdsklausulerne udføres af Kontrolenheden for Arbejdsklausuler.
    Afledte virkninger ved at befordringspligten overlades til markedet
    Den såkaldte 50-meter regel i landzone bortfalder. Brevkasser vil på landet skulle opsættes ved
    indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej. I sommerhusområder vil reglen om omdeling til
    det enkelte sommerhus i områder udstykket før 1973 bortfalde. I stedet skal der etableres centralt
    placeret brevkasseanlæg.
    Begge dele giver grundlag for en mere rationel drift af postvirksomhederne, hvilket vil tjene til at
    sikre fortsat kommerciel interesse i omdeling af breve i hele landet. Den forventede optimering af
    omdelingen vil endvidere indebære et reduceret energiforbrug.
    For at sikre at sårbare grupper fortsat kan modtage deres post, fastholdes den nuværende ”post til
    døren” ordning. Ordningen medfører, at borgere med særligt behov kan få bragt sin post til døren.
    De ovennævnte ændringer har således ingen konsekvenser for modtagere af ”post til døren”.
    Overgangsperiode og finansiering
    Der søges indgået aftale med PostNord om varetagelsen af de tre områder, der planlægges udbudt,
    for perioden indtil udbud er gennemført og opgaven er overtaget af den vindende operatør.
    PostNord kan deltage i udbudsprocessen på lige fod med andre postvirksomheder.
    Udgifterne ved udbud samt til udgifter ved overgangsordningen håndteres på de kommende
    bevillingslove.
    Opfølgning på aftalen
    Parterne er enige om at mødes i efteråret 2023 med henblik på at drøfte en nærmere tidsplan og
    vilkår for de planlagte udbud vedrørende betjening af ø-samfund, blindepost og udlandspost.
    Parterne er enige om at ville bestræbe sig på at opnå konsensus herom, men de enkelte parter har
    ikke vetoret.

§ 6. Forsendelser og genstande, hvor det ikke har været muligt at finde adressat eller afsender, og som dermed er uanbringelige for postvirksomheden, og som er af værdi, fremlyses inden én måned ved bekendtgørelse i Statstidende, medmindre forsendelsens eller genstandens værdi ikke står i et rimeligt forhold til omkostningerne ved fremlysningen.

Stk. 2. Fremlyste forsendelser og genstande ligger til afhentning hos postvirksomheden i 3 måneder, hvorefter de sælges eller tilintetgøres.

Stk. 3. Forsendelser og genstande uden værdi lægges til afhentning hos postvirksomheden i 2 måneder, hvorefter de sælges eller tilintetgøres.

Stk. 4. Salg uden om offentlig auktion må ikke ske til personer, der virker i postvirksomheden.

§ 7. Færdselsstyrelsen kan efter anmodning give postvirksomheder tilladelse til at opstille postkasser ved gade, vej eller andre steder, hvor offentligheden har adgang. Færdselsstyrelsen kan overfor postvirksomheden bl.a. betinge følgende:

1) At det er tydeligt for brugeren hvilken postvirksomhed, der ejer postkassen.

2) Antal og postvirksomhedens dækningsområde oplyses.

3) Nødvendige oplysninger på postkassen om tømningstidspunkt, hvilke forsendelser der kan lægges i postkassen m.v.

Stk. 2. Postvirksomheden indhenter tilladelse til opstilling af de konkrete postkasser hos kommuner, grundejere o.l.

Brevkasser bestemt for aflevering af post samt andre regler for udlevering

§ 8. Breve og andre forsendelser kan leveres til modtagerens brevkasse, brevkasseanlæg eller brevindkast på den adresse, der er anført på forsendelsen. Forsendelser, der f.eks. på grund af størrelse ikke kan afleveres i modtagerens brevkasse, brevkasseanlæg eller brevindkast, afleveres personligt hos modtageren eller på en anden måde, som modtageren har givet samtykke til. Hvis dette ikke er muligt, skal forsendelsen anmeldes overfor modtageren.

§ 9. Brevkasseanlæg skal opstilles i etageejendomme med flere afleveringssteder (husstande, erhverv m.v.). I etageejendomme, der er opført ifølge byggetilladelse udstedt før den 1. januar 1974, skal der etableres brevkasseanlæg senest den 31. december 2009. Når brevkasseanlægget er etableret, leveres forsendelserne til samtlige afleveringssteder i ejendommen til anlægget. Brevkasseanlæg skal opstilles i stueetagen i hver opgang eller ved indgangsdøren og skal omfatte samtlige afleveringssteder i ejendommen.

Stk. 2. Det påhviler ejeren af ejendommen at opstille brevkasseanlæg.

§ 10. Brevkasser skal opstilles ved indgangen til den enkelte parcel ved bygninger, villaer og rækkehuse med én eller flere husstande eller erhverv m.v., når bygningen er opført ifølge byggetilladelse udstedt efter den 1. januar 1973.

Stk.2. Det påhviler ejeren af ejendommen at opstille brevkasser.

§ 11. Ved fritidshuse skal der opstilles brevkasser ved indgangen til den enkelte parcel. I fritidshusområder med fritidshuse, der er udstykket ifølge udstykningstilladelse udstedt efter den 1. januar 1973, skal der opstilles centralt placerede brevkasseanlæg.

Stk. 2. Ved udstykning af fritidshusområder skal der afsættes et passende areal til opstilling af centralt placerede brevkasseanlæg.

Stk. 3. Det påhviler den, der får meddelt udstykningstilladelse, at tilvejebringe det fornødne areal til etablering af centralt placerede brevkasseanlæg samt at opstille anlægget.

§ 12. Forsendelser til forskellige enheder under samme virksomhed eller institution udleveres samlet på ét sted, når enhederne er placeret inden for et afgrænset område, og enhederne ikke kan identificeres ved offentligt anerkendt gadenavn og nummer og derfor ikke kan siges at have en selvstændig adresse.

Stk. 2. Forsendelser til modtagere, der bor på kaserner, hoteller, hospitaler, plejehjem og lignende, afleveres i receptionen eller i brevkasseanlægget, der forefindes på adressen. Er der ikke mulighed for at aflevere forsendelserne i reception eller brevkasseanlæg, træffes der særskilt aftale med institutionen om levering af forsendelserne.

§ 13. Nærmere regler for opstilling og indretning af brevkasseanlæg og brevkasser m.v. fremgår af bekendtgørelsens Bilag 1.

§ 14. Postvirksomheden kan undlade omdeling af forsendelser til modtagere, der ikke opfylder bestemmelserne om opstilling af brevkasser, brevkasseanlæg eller brevindkast.

Stk. 2. Forsendelser, der ikke kan afleveres eller anmeldes overfor modtageren, eller som kan undlades omdelt efter stk. 1, skal returneres til afsenderen.

§ 15. Bevægelseshæmmede og andre handicappede, der er ude af stand til selv at tømme deres brevkasse, har efter indstilling fra vedkommende socialforvaltning, Dansk Blindesamfund eller De Samvirkende Invalideorganisationer krav på at få forsendelser til den pågældende omdelt af koncessionshaveren direkte til boligen.

Stk. 2. Pensionister (beboere på 65 år og derover), der bor i etageejendomme, der er opført ifølge byggetilladelse udstedt før 1. januar 1974, har efter anmodning krav på, at koncessionshaveren omdeler forsendelser til den pågældende direkte til boligen.

Stk. 3. Ansøgning om omdeling af forsendelserne direkte til boligen indgives til den lokale postmester. Det er en forudsætning for omdeling af forsendelserne til den pågældendes bolig, at der er etableret afleveringsmulighed i form af brevindkast eller brevkasse ved boligen.

Behandling af klager, erstatningsbestemmelser m.v.
§ 16. Postvirksomheden skal sikre, at brugerne af de postale tjenesteydelser har adgang til gennemsigtige, enkle og overkommelige procedurer for behandling af klager, særligt i tilfælde af forsinkelse, bortkomst, herunder tyveri, eller beskadigelse af forsendelser.

Stk. 2. Postvirksomheden skal udarbejde forretningsbetingelser, der bl.a. oplyser brugeren om:

1) Mulighederne for at klage til postvirksomheden.

2) Reklamations- og forældelsesregler.

3) Erstatningsbetingelser i tilfælde af forsinkelse, bortkomst, herunder tyveri, eller beskadigelse af forsendelser.

Stk. 3. Postvirksomheden skal behandle klager fra brugerne inden 3 måneder fra klagens modtagelse, medmindre der foreligger særlige forhold.

Tilsyn og klageadgang
§ 17. Færdselsstyrelsen fører tilsyn med, at bestemmelserne i denne bekendtgørelse overholdes. Dette gælder ligeledes de oplysninger, postvirksomheden fremsender til Færdselsstyrelsen vedrørende registreringspligten og om udøvelsen af postbefordringen.

Stk. 2. Afgørelser, som Færdselsstyrelsen træffer i medfør af denne bekendtgørelse, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Straf
§ 18. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den der overtræder denne bekendtgørelses § 1, § 2, § 3, § 4, § 6, § 7, § 8, § 15 og § 16.

§ 19. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden m.v.
§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2004.

Stk. 2. Samtidig ophæves bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 81 af 7. februar 1999 om Post Danmark A/S befordringspligt og eneret m.v. Reglerne om erstatning for indenlandske forsendelser i bekendtgørelsens §§ 7-12 og §§ 14-18 forbliver i kraft indtil den 1. marts 2005.

Færdselsstyrelsen, den 14. december 2004
Carsten Falk Hansen
/Jan Lindeskov

Bilag 1
Regler for opstilling af brevkasseanlæg og enkeltbrevkasser samt etablering af brevindkast

Regler for opstilling af brevkasseanlæg i etageejendomme

Definition
Som brevkasseanlæg betragtes et fælles anlæg indeholdende en brevkasse for hvert postafleveringssted i ejendommen (opgangen).

Anvendelse
Brevkasseanlæg skal opstilles i hver opgang i etageejendomme, der er opført i henhold til byggetilladelse udstedt den l. januar 1974 eller senere, og som har flere afleveringssteder (husstande, kontorer m.v.). Senest den 31. december 2009 skal brevkasseanlæg også etableres i etageejendomme, der er opført i henhold til byggetilladelse udstedt før den 1. januar 1974.

Placering
Brevkasseanlæg skal placeres nærmest muligt ejendommens hovedindgangsdør ( -døre ) på et sted i stueetagen, hvortil omdeleren har let og uhindret adgang, og hvor han uden ulempe kan foretage aflevering af forsendelser i anlægget.

Brevkasseanlæg skal placeres således, at anlæggets nederste indkast er mindst 65 cm fra gulv, fortov eller vej, og anlæggets øverste indkast er højst 175 cm over gulv, fortov eller vej.

Såfremt ejeren etablerer aflåsning af ejendommens hoveddør ( -døre ), hvorfra der er adgang til brevkasseanlægget, skal anlægget normalt indrettes således, at omdeleren kan aflevere forsendelser i brevkasserne udefra uden at skulle åbne indgangsdøren.

Hvis det ikke er muligt at etablere brevkasseanlægget således, at omdeleren kan aflevere forsendelserne udefra, skal ejeren af ejendommen udlevere nøgler til indgangsdøren til postvirksomheden. Postvirksomheden kan overfor ejeren fastsætte betingelser for administration af nøgler til ejendommen.

Opstillingsorden
De enkelte brevkasser i et brevkasseanlæg skal placeres i naturlig rækkefølge i forhold til de enkelte etager og beboelserne på de enkelte etager. Brevkassen til beboelsen på nederste etage til venstre placeres nederst til venstre i anlægget, og brevkassen til beboelsen på øverste etage til højre placeres øverst til højre i anlægget. Den enkelte brevkasse skal forsynes med navneskilt.

Regler for opstilling af enkeltbrevkasser ved villaer og rækkehuse m.v.

Definition
Som enkeltbrevkasse betragtes brevkasser til ophængning på stolpe, mur, plankeværk el.lign.

Anvendelse
Enkeltbrevkasser skal opstilles ved villaer og rækkehuse m.v., der er opført i henhold til byggetilladelse udstedt efter den l. januar 1973. Brevkassen skal forsynes med navneskilt.

Placering
Enkeltbrevkasser skal placeres således, at forsendelser kan afleveres i brevkassen direkte fra offentlig adgangsvej (offentlig vej, offentlig sti eller privat fællesvej). Enkeltbrevkasser skal placeres ved indgangen (skellet) til den enkelte parcel.

Brevindkastet skal normalt vende ud mod adgangsvejen. En placering vinkelret mod adgangsvejen kan dog anvendes, såfremt den normale placering generer adgangen til villaen/rækkehuset. Der må ikke ved eller i forbindelse med brevkassen være bevoksning eller anden form for afspærring, som forhindrer, at aflevering i brevkassen kan ske let og uden særlige vanskeligheder fra adgangsvejen.

Såfremt den pågældende bygning indeholder flere selvstændige beboelser (tofamiliehuse og/eller erhverv), skal der opstilles en brevkasse for hver selvstændig beboelse. En brevkasse kan dog anvendes af to eller flere beboelser, såfremt de pågældende er enige herom. I givet fald skal brevkassen være forsynet med selvstændig navneangivelse for hver beboelse. To eller flere brevkasser skal opstilles umiddelbart ved siden af hinanden.

Enkeltbrevkasser og anlæg, der består af et antal brevkasser i en vandret række, skal opstilles, så afstanden fra brevindkastets underkant til gulv, fortov eller vej er mindst 100 cm og højst 120 cm.

Regler for opstilling af brevkasseanlæg og enkeltbrevkasser i fritidshusområder

Det er en forudsætning for, at der omdeles forsendelser til et fritidshus, at der er opstillet brevkasse eller brevkasseanlæg.

Definition
Som brevkasseanlæg betragtes et fælles anlæg indeholdende en brevkasse for hvert fritidshus i området. Som enkeltbrevkasse betragtes brevkasser til ophængning på stolpe, mur, plankeværk eller lignende.

 

Brevkasseanlæg

Anvendelse
Brevkasseanlæg skal opstilles i samlede fritidshusområder med fritidshuse, der er udstykket ifølge udstykningstilladelse udstedt efter den l. januar 1973. Ved udstykning af nye fritidshusområder skal der tilvejebringes det fornødne areal til etablering af brevkasseanlæg.

Placering
Brevkasseanlæg skal placeres ved indgangen til området eller på et centralt sted, f.eks. ved fællesarealer, hvortil alle beboere har adgang. Der kan placeres to eller flere brevkasseanlæg centrale steder i området, såfremt antallet af fritidshuse og hensynet til hensigtsmæssig postbefordring tilsiger dette.

Brevkasseanlæg skal placeres således, at anlæggets nederste indkast er mindst 65 cm fra gulv, fortov eller vej, og anlæggets øverste indkast er højst 175 cm over gulv, fortov eller vej.

Opstillingsorden
De enkelte brevkasser i et brevkasseanlæg skal placeres efter vejnavn og inden for hvert vejnavn i nummerorden. Brevkasserne placeres i øvrigt således, at brevkassen til fritidshuset med laveste nummer på vejen placeres nederst til venstre i anlægget og brevkassen til fritidshuset med det højeste nummer på vejen øverst til højre i anlægget. Den enkelte brevkasse skal forsynes med navneskilt.

Enkeltbrevkasser

Anvendelse
Ved fritidshuse, der er udstykket ifølge udstykningstilladelse udstedt den 1. januar 1973 eller tidligere anvendes enkeltbrevkasser. Brevkassen skal forsynes med navneskilt.

Placering
Enkeltbrevkasser skal placeres således, at forsendelser kan afleveres i brevkassen direkte fra offentlig adgangsvej (offentlig vej, offentlig sti eller privat fællesvej). Enkeltbrevkasser skal placeres ved indgangen (skellet) til den enkelte parcel.

Brevindkastet skal normalt vende ud mod adgangsvejen. En placering vinkelret mod adgangsvejen kan dog anvendes, såfremt den normale placering generer adgangen til fritidshuset.

Der må ikke ved eller i forbindelse med brevkassen være bevoksning eller anden form for afspærring, som forhindrer, at aflevering i brevkassen kan ske let og uden særlige vanskeligheder fra adgangsvejen.

Såfremt den pågældende parcel indeholder flere selvstændige fritidshuse, skal der opstilles en brevkasse for hvert fritidshus. En brevkasse kan dog anvendes af to eller flere beboelser, såfremt de pågældende er enige herom. I givet fald skal brevkassen være forsynet med selvstændig navneangivelse for hver beboelse. To eller flere brevkasser skal opstilles umiddelbart ved siden af hinanden.

Regler for etablering af brevindkast
Hvis der ikke skal etableres brevkasseanlæg eller enkeltbrevkasse i henhold til reglerne for opstilling af brevkasseanlæg og enkeltbrevkasser i henholdsvis etageejendomme og ved villaer og rækkehuse m.v., skal der etableres brevindkast eller opsættes brevkasse ved hovedindgangsdøren.

Brevindkast placeres horisontalt og i en højde på mindst 65 cm fra dørens underkant. Der skal opsættes et navneskilt ved brevindkastet.

Generelle bestemmelser
Minimumskrav til målene på brevindkast og brevkasser, herunder disses brevindkast

Indvendige minimums mål for brevkasser:

Indvendige minimums mål for brevkasser
TypeHøjdeBreddeDybde
I15 cm26 cm36 cm
II15 cm36 cm26 cm
III40 cm30 cm15 cm
IV30 cm36 cm15 cm

Minimums mål for brevindkast

Minimums mål for brevindkast
TypeHøjdeBredde
I3,5 cm26 cm
II3,5 cm36 cm
III3,5 cm30 cm
IV3,5 cm36 cm

 

Navneskilt
Den enkelte brevkasse eller brevindkast skal være forsynet med navneskilt placeret i nærheden af brevindkastet. Hvis angivelserne på navneskiltet kan udviskes, skal det være beskyttet af et glasklart materiale. Navneskiltet skal være forsvarligt fastgjort til brevkassen.

I stedet for navneskilt kan angivelserne påklæbes brevkassen ved hjælp af selvklæbende bogstaver af en vejrbestandig type. Navneskiltet skal indeholde oplysning om postmodtagerens efternavn, samt evt. stilling, fornavn eller forbogstaver. Eventuelle børn eller logerende bør medtages.

På navneskilte i brevkasseanlæg i etageejendomme anføres desuden etage, tv., mf.tv., mf.th. eller th. samt eventuelt værelses- eller lejlighedsnummer.

På navneskilte ved fritidshuse anbefales det at anføre gade- eller vejnavn, husnummer og eventuelt navn på fritidshuset.

På brevkasser ved fritidshuse, der for kortere eller længere tid bebos af forskellige postmodtagere, skal navneskiltet indeholde oplysning om aktuelle beboere.

Fastgørelse
Enkeltbrevkasser skal fastgøres forsvarligt, så de ikke kan fjernes af uvedkommende.

Belysning
Brevkasseanlæg skal være tilstrækkeligt belyst, så postbudet til enhver tid let kan orientere sig om adresseangivelsen på forsendelserne henholdsvis brevkassernes navneskilte. Om nødvendigt skal brevkasseanlæg være forsynet med tilstrækkelig elektrisk belysning.

Nedbør
Enkeltbrevkasser og brevkasseanlæg, som helt eller delvis placeres udendørs, skal sikres, så nedbør ikke kan trænge ind i brevkassen.

Sikring
For at sikre, at forsendelser ikke kan fjernes af uvedkommende, skal brevkasser kunne aflåses.

Ved udformning og placering af brevindkast bør det sikres, at uvedkommende ikke kan udtage forsendelser gennem brevindkastet.